MOBILVERSION

16. juli 2026

Wind Pace ændrer igen Esbjergs skyline

Har du lagt mærke til den nye kæmpe i Esbjerg Havn? Torsdag lagde offshore-skibet Wind Pace til ved Østhavnen, hvor det straks tiltrak sig opmærksomhed.

Har du lagt mærke til den nye kæmpe i Esbjerg Havn? Torsdag lagde offshore-skibet Wind Pace til ved Østhavnen, hvor det straks tiltrak sig opmærksomhed.

Fra Tarphagevej ved Sædding Centret har mange esbjergensere de seneste måneder kunnet følge en markant silhuet i horisonten. Først var det den enorme kran ved Det Faglige Hus’ nye 14-etagers domicil, der fangede blikket.

Nu har et nyt vartegn meldt sin ankomst.

Fra Tarphagevej ved Sædding Centret har Wind Pace sat sit tydelige præg på Esbjergs skyline sammen med den store kran ved Det Faglige Hus' nye kontorbygning. Foto: Johnny Tauman.
Fra Tarphagevej ved Sædding Centret har Wind Pace sat sit tydelige præg på Esbjergs skyline sammen med den store kran ved Det Faglige Hus’ nye kontorbygning. Foto: Johnny Tauman.

Klokken 14 torsdag lagde offshore-skibet Wind Pace til ved Østhavnen, hvor det imponerende fartøj straks satte sit præg på havnebilledet.

Bygget til fremtidens havvind

Wind Pace er et af den nye generations offshore-installationsskibe og blev bygget i 2025 på COSCO Shipping Heavy Industry Qidong i Kina.

Fire store azimuth-propeller under agterskibet sørger for præcis manøvrering og positionering, når Wind Pace arbejder med tunge løft til havs. Foto: Johnny Tauman.
Fire store azimuth-propeller under agterskibet sørger for præcis manøvrering og positionering, når Wind Pace arbejder med tunge løft til havs. Foto: Johnny Tauman.

Det danskflagede fartøj har hjemhavn i Rønne og er udviklet til transport og installation af de stadigt større komponenter til havvindmøller.

Med en længde på omkring 152 meter og en bredde på 60 meter hører skibet til blandt de største specialfartøjer, der betjener offshore-vindindustrien.

Kæmpe komponenter

Skibet kan transportere nogle af de tungeste dele til moderne havvindmøller.

Det gælder blandt andet:

Sommerliv 2026
  • naceller på op til 160 ton
  • tårnsektioner på op til 200 ton
  • rotorblade med længder på op til 115 meter.

Den fleksible lastindretning gør det muligt at fragte komplette komponenter til flere havvindmøller på én sejlads.

Wind PACE sejlede fra Tampenkaj til Østhavnen.
Wind Pace sejlede fra Tampenkaj til Østhavnen.

Færre mennesker end man tror

Selv om Wind Pace er et af offshore-branchens tungeste fartøjer, er besætningen overraskende lille.

Normalt er der mellem 80 og 120 personer ombord, heraf omkring 25-35 besætningsmedlemmer, mens resten er teknikere, montører og projektmedarbejdere.

Det forholdsvis lave antal skyldes blandt andet krav til sikkerhed, redningsudstyr og den store plads, som værksteder, kontrolrum og arbejdsområder optager ombord.

Voxeværket Esbjerg

Endnu et bevis på Esbjergs rolle

Anløbet understreger endnu en gang Esbjerg Havns betydning som et af Europas vigtigste knudepunkter for offshore-vind.

Herfra udskibes hvert år store dele af de komponenter, der ender i havvindmølleparker rundt om i Europa – og Wind Pace er bygget til netop den næste generation af endnu større møller.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen