MOBILVERSION
Hver ottende i Esbjerg er ensom: Høretab kan være en faktor
I Esbjerg lever 12 procent af borgerne med ensomhed. Ifølge eksperter er ubehandlede høretab en overset faktor, som kan være med til at gøre det sværere at deltage i sociale fællesskaber.
I Esbjerg lever 12 procent af borgerne med ensomhed. Ifølge eksperter er ubehandlede høretab en overset faktor, som kan være med til at gøre det sværere at deltage i sociale fællesskaber.
I Esbjerg lever 12 procent af borgerne med ensomhed. Ifølge eksperter er ubehandlede høretab en overset faktor, som kan være med til at gøre det sværere at deltage i sociale fællesskaber.
I Esbjerg vurderes cirka 12 procent af borgerne at være ensomme, viser en kortlægning fra 2025 fra Body SDS baseret på tal fra Den Nationale Sundhedsprofil og Mary Fonden. Cecilie Volck, der er audiolog hos den mobile høreklinik Hørebil, der laver høretests i hjem i Esbjerg, peger på, at høretab kan spille ind på udviklingen i ensomhed.
– Jeg taler dagligt med folk, der har nedsat hørelse, som fortæller at de har svært ved at følge med i samtaler og ofte helt undgår sociale sammenkomster, fordi de alligevel ikke kan følge med. Flere trækker sig fra fællesskaber udelukkende af den grund, at de ikke kan høre. Problemet kommer snigende, og pludselig deltager de ikke på samme måde som før, siger Cecilie Volck.
Ifølge audiologen går mange for længe uden at få hjælp, selv når hørelsen påvirker både trivsel og relationer:
– Høretab er desværre et tabu, og mange forsøger at skjule det. Det kan tære på både selvtillid og overskud. Ofte er det pårørende, der ender med at give det endelige skub til at få hjælp.
Tab af sanser skaber social afstand
David Vincent Nielsen, ensomhedskonsulent hos Ældre Sagen, bakker op om, at høretab har stor betydning for både fællesskabsfølelsen og mental trivsel.
– Der er ingen tvivl om, at høretab reducerer mulighederne for kommunikation. Og kommunikation er helt afgørende for almindeligt samvær, siger David Vincent Nielsen og tilføjer:
– Når man ikke længere får noget ud af at deltage, fordi man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, trækker mange sig. For eksempel kan familietiden i julen blive for støjende og foreningslivet for uoverskueligt, og så kan man gradvist miste kvaliteten i de sociale relationer og opleve isolation og ensomhed.
Tidlig hjælp kan forhindre isolation
Cecilie Volck anbefaler, at man reagerer på tegnene i tide.
– Hvis man ofte beder andre gentage sig, har svært ved at følge med i samtaler eller begynder at undgå støjende aktiviteter, er det vigtigt at få hørelsen tjekket. Vi ser igen og igen, at når hørelsen forbedres, vender både energien og lysten til fællesskab tilbage, siger Cecilie Volck.

David Vincent Nielsen fremhæver også de pårørendes rolle:
– Som samfund og som pårørende kan vi hjælpe hørehæmmede ved at anspore til at søge hjælp og skabe rammer, hvor det er lettere at være med – for eksempel mindre grupper, udendørs aktiviteter som gåture og lokaler med bedre akustik. Det kan være afgørende for dem, der ellers risikerer at trække sig helt.






















