Forfaldne fabrikker, bilkirkegårde, natur og verdens ende i Esbjerg. Måde byder ikke på den slags kultur og oplevelser, kommunen brander sig på, men bydelen har sin helt unikke charme. 

Forfald kan også være fascinerende. Blot ti minutters (el-)cykeltur mod øst fra indkøbscentret Broens skinnende glasfacader, begynder byen at opløse sig selv. Terrain vague i udkanten af vestenvindens hovedstad. 

Få meter ude af Darumvej får man de første vidnesbyrd om en svunden tid. Det, der var state-of-the-art bilhuse, da områdenummeret var 05 og ikke 75, knejser fortsat stædigt ud mod Darumvej, hvor der på modsatte side af gaden ligger flere ældre villaer, hvor der engang blev drevet små erhverv i stueetagen. Gamle frisør Bjerrum var vist en af de sidste. 

Der er en snert af spøgelsesby over det trods den stadigt anseelige mængde af gennemkørende trafik – denne søndag eftermiddag mest jydekroge med påhæng på vej mod losseren. Darumvej var engang en hovedfærdselsåre, men siden etableringen af motorvejen i midt-90’erne ligger meget industri nu øde og forladt. Et af de allermest charmerende steder er den gamle kemikaliefabrik, der ligger på en stor grund mellem Skydebanevej og Ingemanns Allé.

Uret over hoveddøren er for længst gået i stå, den sidste arbejder for længst gået hjem, og sprækkerne i betonunderlaget vidner om, at selv her, på en antageligt forurenet grund, er naturen igen ved at tage over. Ligesom så meget andet herude: Overladt til tid og tilfældighed.

På en del af grunden står massevis af halvgamle biler opmagasineret, og det viser sig da, at her faktisk er aktivitet. “Sawadi Auto”, står der på et skilt, og mester og et par andre går ude foran og roder med nogle af de brugte biler, hvoraf de fleste også ligner noget fra dengang, da vi skulle trykke 05 på fastnettelefonen.

Og apropos: TeleDanmarks blå/hvide logo pryder et hegn foran en bygning længere ude i Måde. Om telegiganten, der skiftede navn til TDC for over 20 år siden, fortsat har aktivitet her, vides ikke. Persiennerne ligner noget, der var moderne for godt 30 år siden. 

Urban exploring er blevet et udbredt fænomen, som kort beskrevet går ud på at besøge og affotografere forladte steder. Måde og store dele af Gammelby er et slaraffenland for den slags – og man behøver ikke engang at forcere et eneste hegn. Motiverne findes over alt.

Ud af Måde Kirkevej (havde man tænkt sig at der skulle ligge en kirke her engang??!) flyver to flotte fasaner lige pludseligt om kap med cyklisten. Længere fremme sidder en flot, gylden ræv, der dog er sky og forsvinder hurtigere ind i buskadset, end undertegnede kan nå at finde kameraet frem. 

Herude står vindmøllerne frit fremme – og man kan komme tæt på dem. Der ligger nyere industri her – som laver elementer til de moderne strømkilder – side om side med Måde Teglværk. Det gule skilt hænger her endnu, selvom biksen lukkede for hele 55 år siden, da der ikke var mere ler at grave op i området. 

Der er steder i byen, der forsøger at skjule deres aflagte lag. Og så er der Måde – hvor det er lagene, der definerer stedet. Herude, i Esbjergs østlige udkant, begynder byen at opløse sig selv. Tilbage står det forladte, det halvt funktionelle, det ubegribeligt smukke og det uventede vilde.