MOBILVERSION

5. juli 2026

SEA holder niveau i Esbjerg: Rekordmange bygger videre på deres uddannelse

SEA i Esbjerg oplever et mindre fald i de almindelige ansøgninger, men kan samtidig notere rekordstor interesse for sine top-up-uddannelser.

SEA i Esbjerg oplever et mindre fald i de almindelige ansøgninger, men kan samtidig notere rekordstor interesse for sine top-up-uddannelser.


Selv om lidt færre har søgt ind på de videregående uddannelser i år, kan Syddansk Erhvervsakademi (SEA) i Esbjerg glæde sig over rekordstor interesse for de såkaldte top-up-uddannelser.

Ved ansøgningsfristens udløb søndag havde SEA modtaget 1.295 KOT-ansøgninger mod 1.335 sidste år. Samtidig er antallet af ansøgninger til top-up-uddannelserne steget fra 245 til rekordhøje 261.

Flere vælger at læse videre

Ifølge rektor Henrik Larsen afspejler tallene, at flere studerende vælger at bygge oven på deres eksisterende uddannelse.

– Top-up-uddannelserne fylder markant i årets billede. Det kan blandt andet hænge sammen med, at flere studerende orienterer sig mod at bygge videre på deres uddannelse nu, mens mulighederne stadig er der i den nuværende struktur, siger han.

På campus i Esbjerg og online er der samlet modtaget 1.166 KOT-ansøgninger. SEA fremhæver især, at onlineuddannelserne fortsat står stærkt, ligesom finansområdet oplever stor interesse. Blandt andet har den online finansbachelor sat rekord.

Teknisk område er fortsat udfordret

Der er dog også en bagside af årets ansøgningstal.

På grund af for få ansøgere bliver uddannelserne til el-installatør, energiteknolog og produktionsteknolog ikke oprettet med studiestart efter sommerferien.

Til gengæld er der fortsat pæn interesse for bygningskonstruktøruddannelsen og driftsteknologuddannelsen, mens cybersikkerhedsuddannelsen har fået en fornuftig start med 20 førsteprioritetsansøgere.

Sommerliv 2026

– Det tekniske område er vigtigt for både virksomhederne og den grønne omstilling, men vi kan se, at det fortsat er vanskeligt at tiltrække nok ansøgere til nogle af de tekniske uddannelser. Derfor er vi også glade for, at der samtidig er uddannelser på området, hvor søgningen ser mere positiv ud, siger Henrik Larsen.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen