MOBILVERSION

18. juli 2026

Tragisk: 25-årig kvinde fra Esbjerg død efter alvorlig trafikulykke

En 25-årig kvinde fra Esbjerg er død efter en alvorlig trafikulykke ved Fasterholt nær Brande. Politiet undersøger fortsat ulykkens præcise forløb.

En 25-årig kvinde fra Esbjerg er død efter en alvorlig trafikulykke ved Fasterholt nær Brande. Politiet undersøger fortsat ulykkens præcise forløb.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

En 25-årig kvinde fra Esbjerg er fredag afgået ved døden som følge af de kvæstelser, hun pådrog sig ved en alvorlig trafikulykke nær Fasterholt ved Brande torsdag aften.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Kvinden var passager i en bil, der blev ført af hendes 25-årige partner, ligeledes fra Esbjerg. Parret var sammen med mandens 62-årige mor, da ulykken skete.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser kørte bilen ud fra Dørslundvej og ud på Fasterholtvej, hvor den blev ramt i siden af en bil ført af en 71-årig mand. Ved sammenstødet blev bilen skubbet videre ind i en tredje bil, der holdt tilbage for ubetinget vigepligt.

Sommerliv 2026

Blev fløjet på hospitalet

Den 25-årige kvinde og den 62-årige kvinde blev begge fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital.

Fredag bekræftede politiet, at den 25-årige kvinde var afgået ved døden.

Politiet har ikke oplyst noget om den 62-årige kvindes tilstand.

Afventer bilinspektørens rapport

De to øvrige bilister – en 71-årig mand og en 65-årig mand – kom ifølge politiet ikke alvorligt til skade.

Sommerliv 2026

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til den regionale tv-station, at det endnu er for tidligt at sige, om der bliver rejst sigtelse i sagen. Politiet afventer blandt andet den endelige rapport fra bilinspektøren, som har undersøgt ulykkesstedet.

Teorien er, at den ubetingede vigepligt ikke blev overholdt.

De pårørende er underrettet.

Sommerliv 2026
Del artiklen