Annoncer | Kommunal- og Regionsrådsvalg 2025

Vi byder politikere, partier og organisationer velkommen til at annoncere på EsbjergLiv.dk i forbindelse med det forestående kommunal- og regionsrådsvalg 18. november 2025 – men vi skal samtidig sikre åbenhed og gennemsigtighed, så alt foregår efter reglerne.

Meta, herunder Facebook og Instagram, Google og andre større annoncenetværk benytter i høj grad målretning i deres systemer. Det gør vi ikke på EsbjergLiv.dk, hvor alle læsere/brugere ser de samme annoncer. Derfor må vi – kort sagt – godt bringe valgannoncer, når vi samtidigt overholder resten af EU’s nye forordning, der trådte i kraft den 10. oktober 2025.

Vi tilbyder fem forskellige annoncepakker samt individuelt tilpassede løsninger. Læs mere i vores infomateriale herunder. Der ydes 20% rabat ved tegning af to på hinanden følgende perioder.

Du kan læse mere om vores generelle annoncer, betingelser og læsere på vores side med Mediainfo.

Eksempler på annoncebannere

Stort annoncebanner (desktop, 930x600 px)

Lille annoncebanner (desktop, 930x180 px)

Lille annoncebanner (mobil, 375x375 px)

Stort annoncebanner (mobil, 300x400 px)

Sådan fungerer det – kort fortalt

Ved indgåelse af aftale om annoncering, skal der oplyses informationer, der sikrer gennemsigtighed. Fx:

  • Hvem der betaler for annoncen (navn, parti eller organisation)
  • Kontaktoplysninger (mail, telefon eller hjemmeside)
  • Formålet med annoncen (valgkamp, debat, information osv.)
  • Periode for visning

Disse informationer skal være offentligt tilgængelige i 12 måneder sammen med blandt andet prisen på annoncepakken.

Alle politiske annoncer mærkes tydeligt som i ovenstående eksempler:

“Politisk annonce. Betalt af [navn på afsender].”

Oplysningerne gemmes i vores system i syv år i henhold til EU’s regler om gennemsigtighed i politisk reklame. Databasen er offentlig tilgængelig og kan ses HER.

Redaktionel uafhængighed

Politiske annoncer er altid klart adskilt fra vores redaktionelle indhold. EsbjergLiv.dk er et uafhængigt medie, og annoncer påvirker ikke vores journalistik.

Vil du reservere - eller har du spørgsmål?

Navn

Retningslinjer for politiske annoncer på EsbjergLiv.dk

Formål

EsbjergLiv.dk følger gældende dansk lovgivning og EU-forordning (EU) 2024/900 om transparens og målretning af politiske reklamer.

Formålet med disse retningslinjer er at sikre åbenhed, ansvarlighed og lovlig håndtering af annoncer, der har politisk eller samfundsmæssig karakter.

Hvad betragtes som en politisk annonce

En annonce anses for politisk, når den:

  • fremmer eller modarbejder et politisk parti, en kandidat, en sag eller et synspunkt,
  • relaterer til valg, folkeafstemninger eller politiske beslutninger, eller
  • indeholder holdningsprægede budskaber, der kan påvirke den offentlige debat.

Dette gælder uanset, om afsenderen er et parti, en organisation, en forening, en privatperson eller en interessegruppe.

Mærkning og gennemsigtighed

Alle politiske annoncer på EsbjergLiv.dk skal tydeligt markeres med:

“Politisk annonce. Betalt af [navn på afsender].”

Desuden skal følgende oplysninger fremgå i annoncen eller i en tilknyttet infotekst:

  • Afsenders fulde navn og evt. organisation/parti
  • Kontaktoplysninger (webadresse, e-mail eller postadresse)
  • Formålet med annoncen (fx valgkamp, oplysningskampagne, debat)
  • Den periode, annoncen vises

Dokumentation og opbevaring

Ved køb af politiske annoncer indsamler EsbjergLiv.dk følgende oplysninger, som gemmes i mindst fem år:

  • Navn og kontaktoplysninger på køber/afsender
  • Fakturabeløb og annonceperiode
  • Formål med kampagnen
  • Det viste annonceindhold (tekst, billede eller fil)

Oplysningerne bruges udelukkende til dokumentation over for myndigheder i henhold til EU’s regler om gennemsigtighed i politisk reklame.

Redaktionel uafhængighed og begrænsninger

Politiske annoncer publiceres tydeligt adskilt fra redaktionelt indhold og påvirker ikke EsbjergLiv.dk’s journalistiske linje eller prioriteringer.

Derfor kan vi IKKE tilbyde at skrive teksterne (inkl. evt. videoer/fotos) til advertorials/native. Men vi kan godt udarbejde grafiske bannerannoncer og hjælpe med at finde en ekstern tekstforfatter.

Vores formater kaldet top-scroll, mid-scroll og skyskraber kører gennem et tredjepartssystem, der er koblet op på Google, hvorfor disse formater IKKE kan anvendes til politisk reklame.

Ikrafttræden

Retningslinjerne gælder fra dags dato og tilpasses automatisk, når EU-forordningen (EU) 2024/900 træder fuldt i kraft den 10. oktober 2025.

Du kan læse EU’s forordning via dette link.

  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!