MOBILVERSION

3. september 2025

100.000 kr. til grøn byudvikling i Esbjerg midtby

Esbjerg Kommune har fået tilsagn om 100.000 kr. fra Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner i midtbyen.

Esbjerg Kommune har fået tilsagn om 100.000 kr. fra Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner i midtbyen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg Kommune har fået tilsagn om 100.000 kr. fra Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner i midtbyen.

Kantzoner er de små områder mellem bygninger og fortove, som i dag ofte er dækket af asfalt eller hårde belægninger. Med projektet vil kommunen undersøge, hvordan de kan forvandles til grønne byrum, der skaber mere livskvalitet for beboerne og bidrager til et bedre bymiljø.

– Med denne støtte anerkender parterne bag Plan22+ Esbjergs ambitioner for en grønnere midtby. Den giver os et stærkt udgangspunkt for at skabe mere interessante og grønne byrum, som kommer både beboere og byen som helhed til gode, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.

Grønne løsninger tæt på boligen

Projektet, der indgår i områdefornyelsen i Banegårdskvarteret, vil udvikle tre til fire scenarier for, hvordan grønne kantzoner kan se ud. Der arbejdes med både designprincipper, juridiske forhold og modeller, der kan håndtere regnvand og forbedre mikroklimaet.

Selvom projektet tager udgangspunkt i Banegårdskvarteret, forventes resultaterne at få betydning for hele midtbyen – og måske endda inspirere andre danske byer.

En del af Plan22+

Plan22+ er et nationalt initiativ, hvor Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen støtter kommuner i at omsætte strategiske udviklingsplaner til konkrete projekter. Ud over økonomisk støtte får Esbjerg Kommune adgang til faglig sparring og et netværk med de øvrige udvalgte kommuner.

Fra Esbjerg ses en kantzone med belægning og et eksempel fra Aarhus på et nyere byggeri med en grøn kantzone.
Fra Esbjerg ses en kantzone med belægning og et eksempel fra Aarhus på et nyere byggeri med en grøn kantzone. Foto: Esbjerg Kommune.

Læs mere hos Realdania.

Del artiklen