MOBILVERSION

16. november 2025

15 nye klimaskove: Esbjerg får del i stor grøn skovpakke

En ny klimaskov ved på 5,7 hektar skal binde 1.795 tons CO₂ og styrke naturen i kommunen.

En ny klimaskov ved på 5,7 hektar skal binde 1.795 tons CO₂ og styrke naturen i kommunen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

En ny klimaskov ved på 5,7 hektar skal binde 1.795 tons CO₂ og styrke naturen i kommunen.

Esbjerg Kommune får nu sin helt egen nye klimaskov. Det står klart, efter Klimaskovfonden har givet tilsagn til 15 projekter i Syd- og Sønderjylland – heriblandt en kommende skov ved V. Vedsted Vej 67 i Ribe.

I alt bliver der anlagt 224 hektar ny skov i landsdelen som del af fondens nye, forhøjede tilskudspulje. For Esbjerg Kommunes vedkommende drejer det sig om et projekt på 5,7 hektar, der over 90 år skal binde 1.795 tons CO₂.

Blandet skov med sø, birk, eg og urørt hjørne

Kortet over den kommende skov ved Vedsted viser, at der bliver tale om en varieret skov med både løv- og nåletræer. Der kommer blandt andet rødeg, bøg, eg, birk, rødgran samt et urørt skovområde og en mindre sø midt i arealet.

Ifølge Klimaskovfonden er netop variationen en vigtig del af fremtidens klimarobuste skove, som skal modstå både storme, sygdomme og et ændret klima.

Skovbryn med blomstrende buske vil blive etableret for at tiltrække fugle og insekter, og der gives ekstra point, når nye skove – som her – ligger tæt på eksisterende natur, så landskabet bindes bedre sammen.

En del af den grønne omstilling

De 15 nye skove i landsdelen er de første, der modtager fondens forhøjede tilskud efter Den Grønne Trepart. Og flere projekter kan være på vej, da Klimaskovfonden allerede i denne uge åbner for nye ansøgninger.

Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, understreger, at skovene gavner både klima, miljø og lodsejere.

– Skovene bliver rejst fordi de har en dokumenteret klimaeffekt, men rigtig mange af dem er samtidig med til at beskytte drikkevand og mindske udledningen af kvælstof til vores fjorde. Samtidig er der en herlighedsværdi ved at have sin egen skov, siger han.

Lokalt projekt bliver offentliggjort senere

Det konkrete projekt i Esbjerg Kommune går under navnet ”Vedsted Skov – Projekt 2025-128”. Klimaskovfonden oplyser, at der kommer yderligere detaljer i den kommende tid.

Indtil videre er kortet over skovens layout offentliggjort, og arbejdet forventes at begynde efter det formelle tilsagn fra november 2025.

Man kan læse mere på Klimaskovfondens hjemmeside HER.

Kort over den kommende klimaskov ved V. Vedsted Vej 67 i Ribe. Projektet dækker 5,7 hektar med blandet skov, skovbryn og en lille sø.
Kort over den kommende klimaskov ved V. Vedsted Vej 67 i Ribe. Projektet dækker 5,7 hektar med blandet skov, skovbryn og en lille sø. Illustration: Klimaskovfonden.
Del artiklen