MOBILVERSION

20. april 2025

Nabo-opgør: Mand truede med knive – endte med anholdelse på toilet

En 37-årig mand fra Rumænien er blevet fængslet i 14 dage efter en dramatisk episode Skærtorsdag aften i Esbjerg, hvor han truede en nabo med to køkkenknive og senere blev anholdt på et toilet.

En 37-årig mand fra Rumænien er blevet fængslet i 14 dage efter en dramatisk episode Skærtorsdag aften i Esbjerg, hvor han truede en nabo med to køkkenknive og senere blev anholdt på et toilet.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

En 37-årig mand fra Rumænien er blevet fængslet i 14 dage efter en dramatisk episode Skærtorsdag aften i Esbjerg, hvor han truede en nabo med to køkkenknive og senere blev anholdt på et toilet.

Episoden udspillede sig omkring kl. 21 i en lejlighed på Frodesgade, hvor en 39-årig nabo henvendte sig for at bede den 37-årige om at skrue ned for høj musik. Det fik angiveligt sidstnævnte til at miste besindelsen.

Det skriver TV Syd fredag.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi hentede han to køkkenknive og begyndte at true naboen.

– Han blev åbenbart provokeret af, at han skulle dæmpe musikken og tage hensyn til andre, fortæller vagtchef Erik Lindholdt til den regionale tv-station.

Naboen flygtede ud på gaden og løb i retning mod politistationen i Esbjerg. Da gerningsmanden opdagede, hvor de var havnet, smed han knivene og stak af. Kort efter dukkede han dog op igen ved den 39-åriges lejlighed for at fortsætte konflikten.

Her lykkedes det på ikke nærmere beskrevet, men forunderlig vis, den 39-årige at få ham spærret inde på et toilet, mens politiet blev kontaktet. Da patruljen ankom, blev manden anholdt uden dramatik.

– Vi fik at vide, at knivene var smidt ved politistationen, og ganske rigtigt lå de på fortovet foran bygningen, siger Erik Lindholdt til TV Syd.

Den 37-årige mand blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg og er nu varetægtsfængslet i foreløbigt 14 dage, sigtet for trusler på livet.

Voxeværket Esbjerg
Del artiklen