MOBILVERSION

21. juni 2025

Igen etableres midlertidigt militært område i Esbjerg

Etableringen sker i sammenhæng med såkaldt Værtsnationstøtte, hvor militært materiel transporteres videre ud i Europa.

Etableringen sker i sammenhæng med såkaldt Værtsnationstøtte, hvor militært materiel transporteres videre ud i Europa.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Etableringen sker i sammenhæng med såkaldt Værtsnationstøtte, hvor militært materiel transporteres videre ud i Europa.

Syd- og Sønderjyllands Politi har truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område på Esbjerg Havn fra den 22. juni til den 16. juli 2025. 

Etableringen af det midlertidige militære område sker i sammenhæng med Værtsnationstøtte, hvor materiel fra allierede styrker sejles til Esbjerg og transporteres videre ud i Europa. 

Det midlertidige militære område bliver bevogtet af soldater fra Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjyllands Politi.  

Der kan i perioder forventes øget trafik til og fra havneområdet, oplyser politiet.

Det midlertidige militære område befinder sig inden for den del af havneområdet, der i forvejen er et ISPS-sikkerhedsområde (International Ship and Port Facility Security), hvor der ikke er offentlig adgang.

I en del af perioden vil det midlertidige militære område også omfatte en del af havnebassinet.

Senest man meldte ud om etablering af midlertidigt militært område var i december – dengang var der dog kun tale om nogle få dage.

Jernbanebroen over Gammelby Ringvej, juni 2021. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Jernbanebroen over Gammelby Ringvej, juni 2021. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Voxeværket Esbjerg
Del artiklen