16-årig Esbjerg-pige var ude på sit livs sejltur, da hun som såkaldt Esbjerg Trainee var med på det vindende skib under Tall Ships Races. Læs om hendes oplevelser her.

Da skoleskibet Christian Radich – den tremastede norske fuldrigger – sejlede forbi De fire hvide mænd (Mennesket ved havet), var det som vinder af Årets Tall Ships Races og med både Dannebrog og sang.

– Det var en vild følelse, da nogle danske gutter ombord brød ud i sangen ”Mellem Esbjerg og Fanø”, fortæller 16-årige Lullu-Andrea, som var med som Esbjerg Trainee. Samtidig bemærkede hun også de norske besætningsmedlemmers sjove ansigtsudtryk.

Sejlturen fra Kristiansand til Esbjerg blev kortere end planlagt.

– Vi skulle nå i havn, da en storm havde fuld fart mod sejlskibenes positioner, lyder det fra Lullu-Andrea, der klarede strabadserne ombord uden at mærke søsyge.

Christian Radich har 27 sejl og et stort sejlareal, som gør det muligt at udnytte vinden på fornemste vis – også i høj sø. Hun har et stålbygget skrog og en dyb køl, der giver god stabilitet. Det norske skoleskib blev bygget og leveret 17. juni 1937.

Fra ankomsten til Christian Radich på havnen i Kristiansand er der især en oplevelse, som har bidt sig fast.

– Vi fik serveret den nok lækreste fiskesuppe, jeg nogensinde har smagt, erindrer Lullu-Andrea, som havde mulighed for at gå på oplevelse i havnebyen, inden den fantastiske start på sejladsen mod Esbjerg dagen derpå.

– Vi lagde fra kaj side om side med kæmpeskibene Shabab Oman og Dar Mlodziezy og de mindre Valborg og den danske Loa. Frem til startlinjen blev skibene i Tall Ships Races fulgt hundredevis af små joller og speedbåde fra de lokale havne. 

– Fra sejlturen vil jeg tage flere oplevelser med mig, kommer det med et smil fra Lullu-Andrea:

– Jeg lærte om mig selv, at jeg gudskelov er søstærk! Man ved, at folk lider, når de ligger på rad og række i renden af skibet hele deres vagt. Heldigvis var det ikke noget jeg mærkede til, og det kan jeg bruge senere, når jeg engang skal ud og sejle meget mere.

Og så er der lige køjerne!

– Det er næsten som at sove i en rutsjebane, der de svajer og gynger.

Alle Esbjerg Trainees med flere blev delt op i vagter, og Lullu-Andrea fik 8-12. Både dag og nat.

Hun kan efterfølgende konstatere, at på et stort skib som Christian Radich med mange mennesker ombord og en allerede rutineret besætning, var det begrænset, hvor meget der egentligt var at blive sat i gang med.

– Jeg nåede jeg dog at opleve udkigsvagten og brandvagten igennem banjen (en slags fællesrum) med de andre vagter, som lå og svajede i deres hængekøjer.

Og endelig mærkede hun besværet ved at forstå en rutineret og frustreret nordmand sidst på vagten, da sejlene drillede.

– Der er rigtig mange spændende og fantastiske følelser, som kommer til os, der sejler på havene, siger Lullu-Andrea til EsbjergLiv.dk.

– Ensomheden er den ene! Især når man ikke kan se andre aktører i regnvejr eller morgendis – hverken skibe eller plaforme. Men når det så klarer op, åbenbarer der sig en vældig trafik. Og kommer solen frem, møder vi betagende syn med glimtende refleksioner.

– Jeg kan helt sikkert anbefale enhver, der kan lide at sejle og få en god oplevelse, at tage med til Tall Ships Races næste år, lyder det fra Lullu-Andrea, der også fremhæver de mange positive oplevelser på Esbjerg Havn med de mange andre besætningen og sammenholdet rundt omkring – især fra de mindre skibe i forhold til de større skibe som Christian Radich.

Den sidste dag og aften bestod både af det farverige Crew Parade op gennem Esbjerg med afslutning på Torvet og senere Crew Party på Tobakken torsdag aften – begge dele var en succes. 

– Jeg følte en vis tomhed, da jeg forlod Esbjerg Havn for at tage hjem – og jeg var ikke den eneste, der kneb en tåre!

Fakta: Christian Radich har deltaget og vundet flere Tall Ships Races under krævende forhold. Hun er et træningsskib designet til at lære besætningen at håndtere sejl og navigere under alle forhold – hvilket betyder, at hun ofte sejler med uerfarne folk. En tidligere kadet udtaler således om en sejlads i stormvejr: – At være i storm på Radich er som at være i en levende maskine – du bliver ét med skibet, vinden og havet. Det er skræmmende, men også smukt.