MOBILVERSION

21. august 2025

Moderaterne i Esbjerg udpeger ny spidskandidat

Moderaterne i Esbjerg har valgt ny spidskandidat frem mod kommunalvalget i 2025. Det bliver kredsformand Trine Timmerby, som overtager posten fra Thomas Kierkgaard.

Moderaterne i Esbjerg har valgt ny spidskandidat frem mod kommunalvalget i 2025. Det bliver kredsformand Trine Timmerby, som overtager posten fra Thomas Kierkgaard.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Moderaterne i Esbjerg har valgt ny spidskandidat frem mod kommunalvalget i 2025. Det bliver kredsformand Trine Timmerby, som overtager posten fra Thomas Kierkgaard.

En enig lokalgruppe har peget på Trine Timmerby, 47, som frontfigur i valgkampen. Beslutningen er truffet efter en dialog med Thomas Kierkgaard, der har ønsket at træde tilbage fra posten som spidskandidat.

Kommunalvalget til november bliver det første af slagsen, som partiet stiller op ved. Nu er den endelige kandidatliste altså ved at tegne sig.

– Jeg og resten af gruppen i Esbjerg har haft en god dialog med Thomas om, at han ikke ønsker at være spidskandidat til kommunalvalget. Derfor ændrer vi på fordeling af ansvar og arbejde, så vi alle kan give mest muligt til valgkampen, fortæller Trine Timmerby.

Sommerliv 2026

Selv om han træder et skridt tilbage, fortsætter Thomas Kierkgaard, der er gift med Ældreminister Mette Kierkgaard, som kandidat for Moderaterne.

– Vi har taget en snak om rollefordelingen i partiet, og vi blev i fællesskab enige om, at Trine lige nu er den mest oplagte kandidat. Opgaven som spidskandidat kalder på mere tid, end jeg på nuværende tidspunkt kan give. Jeg vil dog fortsat kæmpe for et bedre Esbjerg, der kalder på løsninger over midten, siger han.

Fra Moderaternes Årsmøde - Trine Timmerby nummer tre fra højre. Privatfoto.
Fra Moderaternes Årsmøde – Trine Timmerby nummer tre fra højre. Privatfoto.

Til kommunalvalget kan man stadigvæk sætte sit kryds ved Thomas Kierkgaard, da han fortsat stiller op for Moderaterne i Esbjerg.

Trine Timmerby understreget, at hun ser frem til det videre samarbejde:

Sommerliv 2026

– Vi glæder os over stadig at have Thomas på vores stærke kandidatliste. Vi arbejder videre sammen for vores kommune, og der er brug for Moderaterne i byrådet. Som kredsformand kender jeg vores dygtige kandidater og flittige ildsjæle indgående, og jeg håber at fortsætte det gode samarbejde sammen med dem – nu som spidskandidat, siger hun.

Del artiklen