MOBILVERSION

2. september 2025

Fedtemadder og historiefortælling: Nyt arkivværksted indviet i Esbjerg

Fedtemadder, nøgler og historiefortælling: Myrthue og Esbjerg Byhistoriske Arkiv har indviet nyt arkivværksted, hvor skoleelever kan opleve byens fortid.

Fedtemadder, nøgler og historiefortælling: Myrthue og Esbjerg Byhistoriske Arkiv har indviet nyt arkivværksted, hvor skoleelever kan opleve byens fortid.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Fedtemadder, nøgler og historiefortælling: Myrthue og Esbjerg Byhistoriske Arkiv har indviet nyt arkivværksted, hvor skoleelever kan opleve byens fortid.

Fedtemadder, vaniljekranse og citronvand stod på menuen, da Esbjerg Byhistoriske Arkiv i går indviede sit nye arkivværksted – og selvfølgelig var stemningen lige så retro som serveringen.

Med arkivværkstedet får byens skoleelever et helt nyt læringsrum, hvor de kan opleve Esbjergs historie på en spændende og involverende måde.

Her er historien i centrum, og forståelsen af fortiden er nøglen til fremtiden.

Et værksted fyldt med historie

Lokalet er indrettet med en tidslinje i gulvet, gamle bykort på væggene, genbrugsmøbler, historiske citater, aviser til fri læsning og en billedvæg med Esbjergs pionerer.

Alt sammen skaber rammerne for, at eleverne kan fordybe sig i historien i autentiske omgivelser.

Fedtemadder, vaniljekranse og citronvand satte stemningen til åbningen af arkivværkstedet. Foto: Esbjerg Kommune.
Fedtemadder, vaniljekranse og citronvand satte stemningen til åbningen af arkivværkstedet. Foto: Esbjerg Kommune.

– Vi er meget glade for samarbejdet med arkivet, lød det ved åbningen, hvor både sang, leg og historiske opgaver var en del af programmet.

Hands-on undervisning

Arkivværkstedet er en del af MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring, og tilbyder undervisningsforløb for Esbjerg Kommunes folkeskoler.

Sommerliv 2026

Eleverne arbejder med originale, lokale kilder – lige fra gamle dokumenter og fotografier til kort og avisartikler – og får dermed en unik mulighed for selv at gå på opdagelse som små historikere.

Undervisningen er praksisnær og tager afsæt i alt fra 2. verdenskrig til Esbjergs udvikling efter havneloven i 1868, kirkegårdsvandringer eller byvandringer med arkitektur og dyrebingo.

Kulturchef Ulla Visbech, Esbjerg Kommune, forestod den officielle åbning. Foto: Esbjerg Kommune.
Kulturchef Ulla Visbech, Esbjerg Kommune, forestod den officielle åbning. Foto: Esbjerg Kommune.

Gratis tilbud til skolerne

Alle undervisningsforløb er gratis og udviklet til at gøre historien levende for elever i alle aldre.

Fokus er på aktiv læring – hvor børnene ikke blot hører om historien, men oplever den gennem undersøgelser og egne opdagelser.

Arkivværkstedet er endnu et skridt i arbejdet med at styrke Esbjergs historieformidling og give næste generation en stærkere forankring i byens rødder.

Mere info om de forskellige forløb: Esbjerg Byhistoriske Arkiv hos MYRTHUE

Eleverne arbejder med originale kilder – gamle aviser, fotos og dokumenter. Foto: Esbjerg Kommune.
Eleverne arbejder med originale kilder – gamle aviser, fotos og dokumenter. Foto: Esbjerg Kommune.
Den klassiske Kinley med citronsmag var en del af den nostalgiske servering. Foto: Esbjerg Kommune.
Den klassiske Kinley med citronsmag var en del af den nostalgiske servering. Foto: Esbjerg Kommune.
Historien bliver levende, når eleverne selv får redskaberne i hænderne. Foto: Esbjerg Kommune.
Historien bliver levende, når eleverne selv får redskaberne i hænderne. Foto: Esbjerg Kommune.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen