Politiet har nu kontakt til den mand, der tidligere blev efterlyst i en voldssag i Esbjerg – og beder medier og andre om at fjerne billeder.
Politiet har nu kontakt til den mand, der tidligere blev efterlyst i en voldssag i Esbjerg – og beder medier og andre om at fjerne billeder.
Syd- & Sønderjyllands Politi har nu fået kontakt til den person, der tidligere tirsdag blev efterlyst i forbindelse med en voldsepisode i Esbjerg.
Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse.
Dermed er den offentlige efterlysning indstillet.
Beder medier fjerne billeder
Politiet oplyser samtidig, at medierne bedes slette eventuelt offentliggjorte fotos af den formodede gerningsmand. Derfor er tidliger offentliggjorte fotos i denne artikel nu fjernet igen.
– Vi er nu i kontakt med den pågældende person, lyder det fra vagtchefen.
EsbjergLiv.dk har af samme årsag også valgt at afpublicere signalementet af den eftersøgte person.
Sagen vedrører en episode natten mellem den 28. februar og 1. marts, hvor en 20-årig mand blev udsat for vold på Bjælkehytten i Skolegade.
































