MOBILVERSION

27. marts 2026

36 år i VIKING: Markant bestyrelsesprofil takker af – ny topprofil træder til

Efter mere end tre årtier i bestyrelsen takker en af de mest erfarne profiler af i VIKING – nu henter virksomheden en tung kapacitet fra transportbranchen ind.

Efter mere end tre årtier i bestyrelsen takker en af de mest erfarne profiler af i VIKING – nu henter virksomheden en tung kapacitet fra transportbranchen ind.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter mere end tre årtier i bestyrelsen i Viking Life-Saving Equipment A/S har John Riis Andersen valgt at træde tilbage.

Det skete i forbindelse med generalforsamlingen den 12. marts, hvor han efter eget ønske forlod posten efter hele 36 år i bestyrelsen.

John Riis Andersen har været en central figur i virksomhedens udvikling siden 1990 og har bidraget til at føre VIKING fra en stærk dansk producent til en global markedsleder inden for sikkerheds- og redningsudstyr – uden at slippe de vestjyske rødder.

– John er indbegrebet af loyalitet, integritet og engagement. Hans virke til gavn for virksomheden, medarbejdere og ejere fortjener al mulig anerkendelse, siger bestyrelsesformand Jens Lindholm.

Med sine 36 år i bestyrelsen er John Riis Andersen det længst siddende medlem uden for den stiftende Sørensen-familie.

– Jeg er stolt over at have været med til at præge udviklingen i en virksomhed, som gør så stor en forskel for så mange menneskers liv hver eneste dag. VIKING er i god gænge, og jeg ser med stor fortrøstning på fremtiden, siger John Riis Andersen.

- VIKING er en globalt førende virksomhed med et stærkt fundament, dygtige medarbejdere og klare visioner, som hver dag gør en afgørende forskel for sikkerheden til søs. Jeg ser meget frem til at yde mit bidrag til at understøtte virksomhedens fortsatte vækst og udvikling, siger Kasper Holmstrup. Pressefoto.
– VIKING er en globalt førende virksomhed med et stærkt fundament, dygtige medarbejdere og klare visioner, som hver dag gør en afgørende forskel for sikkerheden til søs. Jeg ser meget frem til at yde mit bidrag til at understøtte virksomhedens fortsatte vækst og udvikling, siger Kasper Holmstrup. Pressefoto.

Samtidig er afløseren allerede fundet. Den tidligere COO i DSV’s Road Division, Kasper Holmstrup, indtræder i bestyrelsen fra 1. april.

– Med et indgående kendskab til de forandringer, vi aktuelt gennemfører, er Kasper Holmstrup et rigtig godt match for VIKING, siger Jens Lindholm.

Sommerliv 2026

Skiftet markerer afslutningen på en æra – og begyndelsen på næste kapitel for en af Esbjergs helt store internationale virksomheder.

Del artiklen