MOBILVERSION

26. juni 2026

36 nye musikere dimitteret: – I sætter noget i bevægelse

36 nyuddannede musikere, komponister og musikpædagoger er klar til at tage næste skridt. Ved dimissionen mindede rektor dem om musikkens evne til at sætte både mennesker og samfund i bevægelse.

36 nyuddannede musikere, komponister og musikpædagoger er klar til at tage næste skridt. Ved dimissionen mindede rektor dem om musikkens evne til at sætte både mennesker og samfund i bevægelse.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Der var både smil, varme og store ord, da Syddansk Musikkonservatorium fredag sagde farvel til årets dimittender i Esbjerg.

Ved et festligt arrangement i konservatoriets koncertsal blev afslutningen på henholdsvis tre, fem eller syv års intensive musikstudier markeret for de studerende, som nu er klar til at tage næste skridt i deres musikalske karriere.

I alt 36 studerende modtog deres eksamensbevis og kan nu kalde sig bachelor, kandidat eller solist.

De nyuddannede repræsenterer en bred vifte af musikalske udtryksformer og kompetencer, som fremover vil komme publikum til gode på spillesteder, i symfoniorkestre, på musikskoler, i kirker, på teatre og mange andre steder.

Sommerliv 2026

– Musikken sætter livet i bevægelse

I sin dimissionstale satte rektor Claus Skjold Larsen ord på den rolle, musikken spiller – både for den enkelte og for samfundet.

– Som musiker sætter du noget i bevægelse. Du skaber toner ved at sætte luften i bevægelse. Luftens bevægelser sætter kroppe og følelser i bevægelse. Følelserne påvirker tankerne. Og tankerne kan sætte livet i bevægelse.

Han understregede samtidig, at musikkens betydning er den samme, uanset om den opleves i en koncertsal eller foran tusindvis af mennesker på en festival.

– Hvad enten musikken former sig gennem en Beethovensymfoni i en koncertsal eller blandt tusindvis af mennesker foran Orange Scene, gør den det samme, som den altid har gjort: Den forbinder vores sansning af tid og rum gennem rytme og klang. Den forbinder os til os selv – og til hinanden.

Priser til entreprenørskab og musikpædagogik

Dimissionen bød også på uddeling af priser og legater.

Dansk Musikerforbund hædrede studerende med både en entreprenørskabspris og en musikpædagogisk pris – begge på 10.000 kroner. Priserne gives til studerende, der har udmærket sig ved at omsætte idéer til kulturel, social eller økonomisk værdi og bidrage til udviklingen af musiklivet.

Sommerliv 2026
Del artiklen