Bombe: Gruppeformand skifter fra S til V

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Socialdemokratiets gruppeformand i byrådsgruppen, Karen Sandrini, har meldt sig ud af Socialdemokratiet og meldt sig ind i Venstre.

Man troede lige, at der efter den senere tids palaver i Socialdemokratiet nu var kommet en smule ro på bagsmækken.

Men som i de bedste dramaer, føjes nu endnu et twist til historien.

En af de mest markante profiler, gruppeformand i byrådsgruppen, Karen Sandrini fra Ribe, har meldt sig ud af oppositionspartiet og går direkte over i fjendens lejr, når Venstre-gruppen lørdag formiddag forventeligt og formelt hilser den 45-årige læreruddannelse ripenser velkommen.

Venstres byrådsgruppe skal på et ekstraordinært gruppemøde lørdag formiddag tage stilling til Karen Sandrinis indmeldelse i byrådsgruppen. Hvis indlemningen i Venstres byrådsgruppe godkendes, betyder det, at det borgerlige flertal bliver mere markant. Indtil i morgen har Venstre 16 ud af 31 pladser i byrådet, mens Socialdemokratiet har 9.

Karen Sandrini bekræftede fredag aften overfor RykIndRibe.dk, at hun har meldt sig ud af Socialdemokratiet og ind i Venstre.

Hvorfor?

– Der har den seneste tid været meget uro i det socialdemokratiske bagland, selv om det ikke er foregået i byrådsgruppen. Men det har kastet skygger og skabt uro. Jeg er i politik for at udvikle kommunen og fordi, jeg kan lide det, men jeg foretrækker en platform, hvor der er arbejdsro.

Hvad siger folk i Venstre til din indmelding?

– Telefonen gløder af folk, der byder mig velkommen. Jeg har i aftes haft kontakt med borgmester Jesper Frost Rasmussen, og vi har fået nogle ting på plads.

Set ude fra har du altid været på højrefløjen i Socialdemokratiet?

– Jeg er meget mørkerød og har aldrig lagt skjult på det. Jeg har altid rakt ud til Venstre og har altid oplevet dem som løsningsorienteret. Vi er ikke længere fra hinanden, end at vi kunne tilgodese økonomien, så vi har kunnet hæve skatten uden de svageste blev berørt. De største uenigheder har været i plansager. Vi har fundet hinanden, og jeg har altid følt mig velkommen hos dem. Vi har været enige og fundet hinanden, og jeg har tit spurgt mig selv, om det var der, jeg skulle være.

Det er lidt af en politisk bombe?

– Det er voldsomt, men jeg kunne mærke i går, at det er tid at sige pænt farvel. Jeg smækker ikke med nogen dør og håber det bedste for dem.

Ved seneste valg fik du næstflest personlige stemmer efter spidskandidaten Jacob Lykke. Alligevel fik du ikke en formandspost i et udvalg. Har den desavouering betydet noget?

– Den har ikke gjort beslutningen sværere, lyder det fra Karen Sandrini.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) fortæller, at Venstre byrådsgruppe lørdag formiddag holder et ekstraordinært gruppemøde, hvor gruppen formelt skal godkende Karen Sandrinis indtræden.

– Vi har al tid haft et godt samarbejde med Karen Sandrini. Hun har altid været konstruktiv og søgt løsninger, siger Jesper Frost Rasmussen.

Den fungerende formand for Socialdemokratiet i Esbjerg Kommune, Nini Oken, Ribe, siger: – Karen Sandrinis udmeldelse er taget til efterretning, og vi ønsker hende held og lykke med hendes fremtidige karriere.

Ud over det, har Nini Oken ingen kommentarer.

Partiet har udpeget Ulla Kromann Meyer, Bramming, som ny gruppeformand i byrådet.

Uroen

Den uro, Karen Sandrini henviser til, skyldes udpegningen af en spidskandidat for partiet til det kommende byrådsvalg.

I første omgang meldte Jeanette Duvander  sig som den eneste kandidat og skulle derfor blot formelt vælges. Men det var der åbenbart ikke helt enighed om indbyrdes. Det medførte, at kandidatudvalget ville indkalde til en ny opstilling, men den blev underkendt af partikontoret i København, der fandt, at Jeanette Duvander var lovlig valgt som spidskandidat. Det medført, at ledelsen i den kommunale partiforening gik af og der blev lavet et triumvirat bestående af partiformændene i Esbjerg, Bramming og Ribe som midlertidig ledelse af den kommunale partiforening. Nini Oken, Ribe, blev udpeget som talsmand for ledelsen.

Læs også:

Folketingets Kulturudvalg overnatter på Fanø – håb om medvind til UNESCO-anerkendelse

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Esbjerg Streetfood Festival 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Folketingets Kulturudvalg overnatter på Fanø – håb om medvind til UNESCO-anerkendelse
Esbjerg Museum. Foto Museum Vest.
Nyt årskort åbner dørene til fem museer i Esbjerg og Ribe
Inden fredagen kulminerer et festfyrværkeri, spiller Queen Machine til The Tall Ships Races.
Musikprogrammet til Tall Ships Race afsløret
Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
ATK på Tjæreborgvej har længe været ude af drift. Foto: Johnny Tauman.
Stærekasse blev smadret - nu er den snart i drift igen
Borgmester Jesper Frost Rasmussen foran DSB-tog.
Også Esbjergs borgmester går i rette med tograpport
Anders Kronborg (S) er ikke just enig i konklusioner fra ny rapport. Foto: Fjodor Pedersen/Privat.
Kronborg: Forslag om stationslukninger er helt gak-gak!
De fire på kontoret i Esbjerg. Tre psykologer og en administrativ medarbejder. Privatfoto.
Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket

Det sker i Esbjerg

Ënge hænger ikke på træerne_foto_pressemeddelelse
Enge hænger ikke på træerne af Anne C. 
500271978_1026960896247254_1593039379194751387_n
Jazz, vin & mad
499861878_1359512826221247_218994175102899309_n
Majgaard/Højersgaard duo

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!