Efter endnu et vellykket pommes frites-raid opdager Bov og Bølge noget mærkeligt: Deres røde yndlingsskib er væk. Hvor er Carbon Destroyer 1 blevet af?
Efter endnu et vellykket pommes frites-raid opdager Bov og Bølge noget mærkeligt: Deres røde yndlingsskib er væk. Hvor er Carbon Destroyer 1 blevet af?
Bov og Bølge sad som sædvanligt på kajkanten ved Carbon Destroyer 1.
De var stadig lidt forpustede efter formiddagens raid på Torvet, hvor de havde stjålet pommes frites fra tre caféer og en enkelt intetanende turist. Bov havde stadig salt på næbbet, og Bølge pralede højlydt af sit “strategiske dyk” ned i en pommes-skål.
Men da de vendte tilbage til havnen, var noget galt.
Carbon Destroyer 1… var væk.
Ikke bare flyttet. Ikke bare drejet. Væk.
Bølge kneb øjnene sammen.
– Det her er ikke normalt. Skibe forsvinder ikke bare uden at sige farvel.
Bov nikkede alvorligt.
– Vi må sende Fender afsted for at finde skibet.
Fender var den hurtigste måge i hele Esbjerg. Han kunne krydse havnen på under ti sekunder og Nordsøen på en god time, hvis vinden var med ham.
Bølge gav et kort fløjt, og Fender kom styrtende.
– Hvad nu, hvad nu, hvad nu?
– Carbon Destroyer 1 er væk, sagde Bov.
– Find det. Følg det. Rapporter tilbage.
Fender nikkede, spændte vingerne ud og skød afsted over Nordsøen som en hvid projektil.
Længe var der kun bølgernes brusen og havnens fjerne lyde. Men så – højt oppe fra – kom et skingert mågeskrig.
Fender cirklede ned og landede dramatisk foran dem.
– Jeg har set det! gispede han.
– Det røde skib… det sejler mod en ukendt havn. Langt mod vest. Det så… hemmelighedsfuldt ud.
Bølge puffede Bov i siden.
– Hemmelighedsfuldt? Det lyder som et eventyr.
Bov smilede.
– Så må vi jo følge efter.
Og sådan begyndte Bov og Bølges første store ekspedition: to måger, en nervøs spejder og et rødt CO₂-skib på vej mod noget, ingen af dem endnu kendte.
Men én ting vidste de:
Hvor der er skibe, er der mennesker. Og hvor der er mennesker… er der pommes frites.
