Brandvæsen tilpasses tidens udfordringer

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Sydvestjysk Brandvæsen styrker fra 2025 beredskabet, så de også i fremtiden er klar til at yde hurtig og effektiv hjælp til borgere og virksomheder i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner.

Klimaforandringer, højere og mere komplekst byggeri og ny industri stiller nye krav til de opgaver, som det lokale beredskab skal være klar til at løse. Derfor har Esbjerg, Fanø og Varde kommuner besluttet at styrke Sydvestjysk Brandvæsen, som nu opgraderer både bemanding og udstyr.

Fra 2025 vil der alle dage hele døgnet være to holdledere og ti brandmænd på vagt på beredskabsstationen i Esbjerg. Det gør det muligt at rykke endnu hurtigere ud med en omfattende indsats fra start, når situationen kræver det, også til mere komplekse hændelser.

Samtidig indkøber Sydvestjysk Brandvæsen mere specialmateriel, så man fortsat effektivt kan sætte ind også i tilfælde af fx hyppige oversvømmelser, brand i en p-kælder eller brand i anlæg med nye energiformer fra brint eller ammoniak.

Tryghed i hverdagen

– Et effektivt beredskab er en uundværlig del af en tryg og velfungerende hverdag. Esbjerg Kommune udvikler sig hele tiden, og det er vigtigt, at beredskabet følger med. Som et led i den grønne omstilling får vi mange nye typer af virksomheder, vi bygger højere og anderledes end før, og også fremtidens klima byder på nye udfordringer, som vi skal være klar til at løse. Derfor lægger jeg stor vægt på, at vores beredskab nu opgraderes, så Sydvestjysk Brandvæsen fortsat er klar til at rykke ud og hjælpe borgere og virksomheder, hvad enten der er tale om skybrud, brand, miljøuheld eller andet, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.

Fanø Kommunes borgmester, Frank Jensen, ser på samme måde frem til et fortsat stærkt og reaktionsdygtigt beredskab ikke mindst i forhold til fremtidens klimaudfordringer:

– På Fanø oplever vi ofte, hvordan vind og vejr kan udfordre vores ø. Særligt når vi kigger ind i klimaforandringer med forøget risiko for hyppigere og større stormfloder samt oversvømmelser og forhøjet grundvand på grund af store mængder nedbør, er det vigtigt, at vi fortsat har et stærkt og reaktionsdygtigt beredskab, der står klar til at løse de mange forskellige opgaver med både tilstrækkeligt mandskab og udstyr. Derfor er det vigtigt, at vi får styrket beredskabet, så vi også er rustet til fremtidens klimaudfordringer, hvilket er med til at øge trygheden og mindsker risikoen for skader for kommunens borgere, gæster og virksomheder.

Højkapacitetspumpe til vand, op til 8.000 liter i minuttet. Sydvestjysk Brandvæsen.

Velforberedt

Beredskabschef i Sydvestjysk Brandvæsen, Jens Mølgaard, ser frem til opgraderingen, som fra 1. januar 2025 skal ruste Sydvestjysk Brandvæsen til fremtidens udfordringer:

– Det handler om at være så godt forberedt som muligt – også til situationer, som, vi håber, aldrig kommer til at ske. Ikke mindst på klimaområdet skal vi være forberedte på nye og hyppigere hændelser. I tilfælde af fremtidige oversvømmelser vil vi blandt andet med en ny højkapacitetspumpe, som hurtigt kan stilles op, være i stand til at pumpe op til 8000 liter vand i minuttet. Det er blot en del af det specialudstyr, som vi fremover vil råde over. Hele området omkring den grønne omstilling med nye og andre energiformer stiller store krav til de opgaver, de kommunale beredskaber står overfor. Hertil kommer den generelle udvikling på byggeri- og industriområdet, hvor nye byggeformer generelt bygges større, højere og mere komplekst. Alt dette betyder naturligvis, at redningsberedskabet helt naturligt må følge med udviklingen, og derfor kommer der bl.a. udstyr til miljø- og kemikalieindsatser og en specialbrandbil med hydro jet-modul, der hurtigt kan sættes ind i tilfælde af uheld med f.eks. ammoniak eller gas. Styrkelsen af mandskabskapaciteten på den såkaldte øjeblikkelige udrykning til 2 + 10 fra 2025 er en del af den samfundsmæssige udvikling og helt nødvendig, idet responstid er helt afgørende for en effektiv indsats ved eksempelvis industribrande, ligesom det fremadrettet er nødvendigt at stille yderligere krav til den enkelte brandmands kompetencer og rutine i forbindelse med indsættelse ved brande i komplekst byggeri og industri, fortæller Jens Mølgaard.

Læs også:

Esbjerg i centrum for ny datacenterregion: Microsoft peger på Bramming som strategisk nøgleplacering

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Spar på Bøndergårdsvej lukker. Privatfoto.
Efter mere end 50 år: Supermarked må dreje nøglen
Marie Lahn Adamsen med to af værkerne fra den kommende kunstsalon. Det store billede er af Susy Grundahl, mens det mindre værk er skabt af Siri Gindesgaard. Privatfoto.
Marie Lahn åbner kunstsalon: Modebutik går nye kreative veje
Set fra Skolegade: Heerups Hus bliver et nyt, markant indslag ved Torvet og Heerups Have i Esbjergs midtby. Foto: EFFEKT / E. Bank Lauridsen Holding.
Nyt byggeri tæt ved Torvet: Heerups Hus
SPAR-købmand Hans Boel Lauridsen overrækker en gavecheck på 25.000 kroner til SGI Fitness & Motion foran butikken i Østerbyen.
Købmand støtter SGI Fitness & Motion: Sponsorat skal styrke lokale frivillige
24-årige Fraser Bowes fra Australien. Pressefoto.
Esbjerg Vikings henter australsk talent til 2026-sæsonen
Oliefyr. Genrefoto: David McElwee/Pexels.com.
Udfasning af oliefyr: Store forskelle mellem kommunerne – Esbjerg ligger midt i feltet
Genrefoto: Rigspolitiet.
Politiet vil fortsat have skærpet fokus på nu tidligere ghetto
CoCollective ved Esbjerg Station
Små ændringer i togenes køreplaner
Eleverne skifter hurtigt mellem rekvisitter og karakterer – et centralt element i årets elevrevy.
Kulturklasserne fra Rørkjær leverer sprudlende revy: “Stressende – men på den hyggelige måde”
De to skibe til ophugning hos Smedegården. Foto: Johnny Tauman.
Skibsophugning skrider hurtigt frem ved Vikingkaj
Ribe i juledragt, fotograferet af Poul Anker Nielsen i 2004. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
En tidlig julegave fra arkivet: 20.000 historiske Esbjerg-fotos bliver nu tilgængelige
Lida og Oskar Nielsens Fond spreder juleglæde med gaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Esbjerg Kommune.
Juleglæde på vej: Plejehjemsbeboere får gaver fra lokal fond

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
_DSC2807
EfB - Kolding IF

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!