Bredt budgetforlig sætter fokus på velfærd og vækst i Esbjerg

23 byrådsmedlemmer er blevet enige om rammerne for kommunens økonomi 2026-2029.

Et bredt flertal i Esbjerg Byråd har lagt kursen for kommunens økonomi de kommende fire år.

Med i aftalen står Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og løsgænger Sabrina Bech Bartholin – i alt 23 af byrådets 31 medlemmer. Socialdemokratiet har ikke været med i forhandlingerne.

Ifølge forligsparterne er målet et økonomisk ansvarligt budget, der både sikrer kernevelfærd og giver plads til investeringer i vækst og udvikling.

Kultur og oplevelser i centrum

Forligspartierne har besluttet at styrke Esbjergs profil på kulturområdet med en anlægspulje, der åbner for store projekter. Blandt de navngivne initiativer er en træningshal ved Blue Water Dokken, et nyt børnekulturhus kaldet Storm E, en springhal i Ribe, Tjæreborg Fitness samt en færdiggørelse af Esbjerg Søsport på havnen.

Samtidig afsættes der 11 mio. kr. til Tall Ships Races i 2029, som ventes at trække både internationale gæster og stor lokal opbakning.

Også mindre projekter er tilgodeset: Huset får de påkrævede midler til støjdæmpning, og der er sat penge af til en visionsplan for Tobakken og Kulturskolen som led i byudviklingen.

Uddannelse og erhverv – fokus på unge og faglærte

Budgetaftalen sikrer Education Esbjerg et tilskud på 15 mio. kr. i både 2026 og 2027, samt 10 mio. kr. i 2028 og 2029, afhængigt af medfinansiering. Målet er at tiltrække flere uddannelser og fastholde de unge i byen.

Også Business Esbjerg får en nøglerolle, særligt i arbejdet med at tiltrække og fastholde faglært arbejdskraft. Der er enighed om, at Education Esbjerg og Business Esbjerg skal koordinere indsatserne tættere.

Sociale områder får markant løft

Det specialiserede socialområde har i flere år været underfinansieret, og derfor tilføres 100 mio. kr. til voksenområdet i 2026 samt 20 mio. kr. årligt til familieområdet.

Kornvangen, en specialinstitution for børn, udvides fra 25 til 30 pladser, hvilket kræver yderligere 2,25 mio. kr. årligt. Derudover bygges en ny afdeling i Ribe i 2027 til 11,7 mio. kr., så børn med særlige behov slipper for lang transport til Esbjerg.

Skoler og dagtilbud

Masterplanen for skolerne får i 2029 et løft på 45 mio. kr., mens dagtilbudsområdet får 15 mio. kr. samme år til investeringer i bedre rammer.

Der er desuden afsat en pulje på 10 mio. kr. i 2026-27 til at styrke den forebyggende og inkluderende indsats for børn i dagtilbud og skoler. Og en ny ordblindeindsats med ekstra konsulenter får 2 mio. kr. årligt.

Klima og infrastruktur

Kommunens klimaindsats fylder markant i aftalen. Der afsættes 2 mio. kr. årligt til jordkøb til skovrejsning, 5 mio. kr. over to år til klimasikring af bygninger og en særlig pulje på 25 mio. kr. over tre år til klimatilpasning af veje og byområder.

Samtidig investeres der i infrastruktur:

  • Gadelys opgraderes for 15,8 mio. kr. årligt i seks år.
  • Vejvedligehold tilføres næsten 8 mio. kr. årligt.
  • Bygninger får 6,4 mio. kr. ekstra i vedligehold i 2026.
  • Storegade i Bramming trafiksaneres for 15,4 mio. kr. over to år.
  • Esbjerg Lufthavn får 9,4 mio. kr. i 2026 til at dække underskud.

Beskæftigelse – “intelligente investeringer”

Den nationale reform af beskæftigelsessystemet giver mindre ramme, men også større frihed. Derfor investerer kommunen i tiltag, der skal sikre bedre resultater og lavere forsørgelsesudgifter på sigt:

  • Nyt pensions- og fleksjobteam (1 mio. kr. årligt).
  • Fastholdelse af samtaler (4,6 mio. kr. årligt).
  • Pulje til virksomhedspraktik (5 mio. kr. årligt).
  • Fastholdelse af fleksjob (1,5 mio. kr. årligt).
  • Pulje til opkvalificering (2 mio. kr. årligt).
  • Tidlig jobrettet indsats for sygedagpengemodtagere (1 mio. kr. årligt).

Aktiviteter og tilskud

Budgettet sikrer, at en række aktiviteter ikke falder bort:

  • Esbjerg Festuge får ekstra 800.000 kr. årligt.
  • Veterankoordinator og Familiekontakten gøres permanente.
  • Esbjerg Ensemble får tilført 340.000 kr. til husleje.
  • Flagdagen for Danmarks udsendte fastholdes.

Eksterne ansøgninger tilgodeses også. Blandt de største er:

  • Porten til Ripa: 8,5 mio. kr. over tre år.
  • Esbjerg Filmværksted: driftstilskud på 110.400 kr. i to år.
  • Esbjerg Kunstmuseum: ekstra drift + facadeprojekt.
  • Fiskeri- og Søfartsmuseet: 210.000 kr. til karantænefaciliteter.
  • Energiens Folkemøde og Folkemødet i Ribe støttes i 2026.
  • Flere lokale projekter i Skads, Guldager, Øster Vedsted og på skøjtebanerne får også midler.

Optimisme trods udfordringer

Selvom salget af erhvervsjord er gået langsommere end ventet og presser likviditeten, er der ifølge forligspartierne grund til optimisme.

Læs også:

Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
Verdens bedste Henny forsøger med et loop fra distancen
Bundholdet er vågnet – Team Esbjerg går ind til CL-opgør med respekt og selvtillid
Michael Schøt, Jerne Kro. Foto: Presse/Jerne Kro.
Alle mand af huse: Gratis flæsk, valgdebat og sjov på Jerne Kro
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Børn træder ind i vikingernes verden på Museet Ribes Vikinger. I det nye oplevelsesunivers Riberødder kan man lege sig gennem livet i Danmarks ældste by. PR-foto: Museum Vest.
Millionstøtte til nyt vikingeunivers for børn i Ribe
Patruljevogn. Genrefoto: Rigspolitiet.
Politiet rykkede ud til Broen – viste sig at være legetøjspistol
Patruljevogn om aftenen
Drama i boligkvarter: Bevæbnet mand anholdt
Ny Krone er hjertet i Fremtidens Fjernvarme. Pressefoto: Christer Holte
Ny Krone er hjertet i Fremtidens Fjernvarme
Status efter ti spillerunder. Collage/Foto: Johnny Tauman.
Fire point på spil – nu skal Ribe-Esbjerg HH rejse sig
forsoeg-morten-1200x800
Fanzone og håndboldfest med aktiviteter og madboder
Genrefoto, skolelev: Serhat Turan.
DI slår alarm: Esbjerg-eleverne halter fagligt – og det truer fremtidens arbejdskraft
FOA’s formand for Pædagogisk Sektor, Kim Henriksen
44 % afvises på uddannelse trods mangel på uddannede

Det sker i Esbjerg

_DSC2807
EfB - Kolding IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!