MOBILVERSION

13. august 2025

Bryndum Skole får pulsen op – fast på skoleskemaet

Bryndum Skole får pulsen op! 4.A & 5.B har nu fast PULS på skemaet – leg, bevægelse og grin tre dage om ugen for bedre læring og trivsel.

Bryndum Skole får pulsen op! 4.A & 5.B har nu fast PULS på skemaet – leg, bevægelse og grin tre dage om ugen for bedre læring og trivsel.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Bryndum Skole får pulsen op! 4.A og 5.B har nu fast PULS på skemaet – leg, bevægelse og grin tre dage om ugen for bedre læring og trivsel.

På Bryndum Skole bliver legende bevægelse nu en fast del af skoledagen for 4.A og 5.B. To gange om ugen skal eleverne have pulsen op med 30 minutters fysisk aktivitet, der både styrker trivsel, fællesskab og læring.

Tiltaget, der går under navnet PULS, blev prøvet af på skolen fra marts til sommerferien – med så stor succes, at det nu er kommet på skoleskemaet. Ifølge lærer Jane Rankenberg har eleverne taget imod PULS-timerne med stor begejstring:

– Vi elsker vores PULS-timer! Vi oplever en intensitet, som vi ikke genkender fra idrætsundervisningen. Vi ser sved på panden og røde kinder hos elever, som normalt ikke giver den gas – og så griner vi sammen. Hold nu op, hvor kan 2×30 minutter om ugen gøre en forskel, fortæller hun.

Allerede inden Trivselskonklusionen sidste år fastslog, at motion og idræt i folkeskolen er vejen frem i forhold til at styrke indlæringsevnen, var man i gang med at føre det ud i livet på skolen i Bryndum.

– Så på den måde er tiden givet rigtigt fornuftigt ud, for den tid vi bruger på det, kommer mange gange igen på grund af den øgede koncentration efterfølgende, fortæller Jane Rankenberg.

Med den ekstra idræt på skemaet får klasserne nu fysisk aktivitet tre gange om ugen. Fokus er ikke på at være “god” eller “dårlig” til sport, men på at have det sjovt og være sammen om at få hjertet til at banke.

Tiltaget får opbakning fra både human fysiolog Chris MacDonald og skoleforsker Louise Klinge.

Sommerliv 2026

– Bevægelse er gødning for vores hjerner. Hvis en krop ikke har bevæget sig i den sidste time, så tror hjernen ikke, at der er noget vigtigt at lære, siger Chris MacDonald.

Louise Klinge tilføjer:

– De fleste børn drømmer om at være mere aktive. Vi kan se dem, der ’hænger i gardinerne’, som whistleblowers, der viser, hvad alle børn har brug for: at komme op fra stolen og bruge deres krop.

Bryndum Skole får hjælp til at skræddersy PULS-indsatsen fra Just Human, Københavns Professionshøjskole og Dansk Skoleidræt – med støtte fra Sundhedsstyrelsen. Målet er at give skolen de bedste rammer til at kombinere bevægelse, læring og trivsel – og inspirere andre skoler til at følge trop.

Kun 12 skoler i hele landet er indtil videre med i projektet.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen