Et af byens mest indflydelsesrige mennesker er gået bort. Efter længere tids sygdom døde Poul Bjelke Laursen, kaldet Pøl, natten til mandag.
Poul Bjelke Laursen, forfatter, journalist, musiker er gået bort efter en lang række begivenhedsrige år, som bragte ham vidt omkring.
Han begyndte som trommeslager i sin pureste ungdom, så gik han på lærerseminariet en kort overgang for at derefter at komme i lære som journalist på Vestkysten, hvor hans far for øvrigt arbejdede i sætteriet.
Her kom han på rette hylde, og hans evne til at få folk til at tale var sammen med en stor nysgerrighed på omverdenen, med til at sikre ham en spændende tilværelse, hvor han både arbejdede for Børsen, for dagbladet Vestkysten og ugeaviserne.
Han var også forfatter til flere spændende biografier af kendte esbjergensere og senest udkom Bjelke med bogen “Rock’n’roll, Hofdogs & Congobajere”, hvor han malende beskrev Esbjergs efterkrigsår, både indenfor byens erhvervsliv, politik, kultur, pop, journalistik og ikke mindst musik.
Musik og journalistik gik gennem hele Poul Bjelkes liv hånd i hånd, og ikke mindst var det pigtråden, der havde hans hjerte. Men ikke kun – for Bjelke havde stort kendskab og kærlighed også til den klassiske musik.
Poul Bjelke havde en helt særlig evne. Han kunne få folk til at åbne sig. Om det var de lange pauser, han holdt, når han talte, ved jeg ikke, men han evnede at få folk til at tale, både når han var privat og i embeds medfør.
Efter mange årtier med bopæl i det fredsommelige og naturskønne Sjelborg flyttede Poul og hustruen Pia til en lejlighed i Danmarksgade, hvor han kun nåede at bo nogle måneder.
Det gav ham ro i sjælen, at han nåede at få huset i Marbæk solgt, så Pia ikke skulle stå med det efter hans død.
Jeg spurgte ham for ikke så lang tid siden, om han ikke engang imellem tog en snak med Vorherre.
– Du ved jo godt, at jeg ikke er troende, var hans svar.
I det hele taget var han meget realistisk – og således også afklaret med sin egen sygdom og død. Blot var han bedrøvet over, at Pia og familien var så kede af den skæbne, der ventede ham.
Poul Bjelke efterlader udover Pia børnene Mai, Søren og Anders og disses familier.
Han ønskede sig ingen bisættelse med blomster, taler og den slags. Det sidste punktum ER sat.
