MOBILVERSION

16. juni 2025

Endnu mere vejarbejde i vente

Allerede fra onsdag skal du være indstillet på længere rejsetid, da der skal lægges ny asfalt på meget befærdet strækning.

Allerede fra onsdag skal du være indstillet på længere rejsetid, da der skal lægges ny asfalt på meget befærdet strækning.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Allerede fra onsdag skal du være indstillet på længere rejsetid, da der skal lægges ny asfalt på meget befærdet strækning.

Fra onsdag den 18. juni går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Rute 11 ved Bramming – en vigtig strækning for mange pendlere og trafikanter fra Esbjerg-området.

Arbejdet forventes at vare omkring tre uger og vil især kunne mærkes i myldretiden.

Bedre vej – men også mere trafik i mellemtiden

Den nuværende asfalt er nedslidt, og derfor skal hele vejstrækningen have et nyt lag belægning. Først fjernes den gamle asfalt, og der repareres i bund, før der afsluttes med nyt slidlag og opmaling af friske vejstriber.

Når arbejdet er færdigt, kan trafikanterne se frem til en mere jævn og komfortabel køretur – men i mellemtiden må man forvente kødannelser og længere rejsetid.

Sådan påvirker det trafikken fra Esbjerg

Arbejdet vil primært foregå i dagtimerne mellem kl. 6 og 18. Men i rundkørslen ved Bramming og på ramperne til Rute 24, vil der være aften- og natarbejde mellem kl. 19 og 6.

  • Trafikken styres med lysanlæg, mens der arbejdes på Rute 11 frem til ramperne.
  • Når der arbejdes på selve ramperne til Rute 24, vil vejen være spærret, og der vil blive skiltet med omkørsel.
  • Der kan være forlænget rejsetid – især for bilister, der pendler mellem Esbjerg og Bramming/Ribe-området.

Følg med online

Vejdirektoratet anbefaler, at man holder sig opdateret på Trafikinfo.dk, hvor man kan se den aktuelle status for statsvejene og få oplysninger om eventuelle ændringer og restriktioner.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet måtte give naboer og trafikanter – men glæder sig til at kunne byde bilister velkommen på en ny og forbedret strækning, lyder det i en pressemeddelelse.

Del artiklen