MOBILVERSION

15. september 2025

Enighed om større sikkerhed

Millioninvestering skal øge sikkerheden ved Tjæreborg Station, hvor der for otte år siden skete en dødsulykke.

Millioninvestering skal øge sikkerheden ved Tjæreborg Station, hvor der for otte år siden skete en dødsulykke.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Millioninvestering skal øge sikkerheden ved Tjæreborg Station, hvor der for otte år siden skete en dødsulykke.

Borgerne i Tjæreborg kan se frem til markant bedre sikkerhed, når de fremover skal krydse perronerne.

En ny aftale mellem Folketingets partier sikrer nemlig 41 millioner kroner til at forbedre forholdene ved stationen, der betjenes af GoCollectives regionaltog, men hvor DSB’s regional- og fjerntog blot suser igennem.

For otte år siden skete en frygtelig ulykke netop ved stationen i Tjæreborg, hvor en 15-årig dreng mistede livet.

Samtidig er der afsat penge til lignende forbedringer i Holsted (28 mio. kr.), Vamdrup (43 mio. kr.) og Kauslunde (45 mio. kr.). Den midlertidige perronovergang ved Lindholm gøres desuden permanent.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Lokalrådet har i mange år råbt op om den manglende sikkerhed på Tjæreborg Station - nu sker der noget. Foto: Jacob Laursen, DanskeJernbaner.dk.
Lokalrådet har i mange år råbt op om den manglende sikkerhed på Tjæreborg Station – nu sker der noget. Foto: Jacob Laursen, DanskeJernbaner.dk.

Arbejdet ventes sat i gang i løbet af 2025. Midlerne kommer fra Infrastrukturplan 2035, som sætter retningen for investeringer i jernbane og vejnet de kommende år.

Lokalrådet i Sneum-Tjæreborg har flere gange efterlyst en optimering af sikkerheden på stationen og blandt andet foreslået en tunnel.

Det lokale folketingsmedlem Anders Kronborg (S) medgiver, at udsigten til den forbedrede sikkerhed har været længe undervejs.

– Personligt havde jeg håbet på, at det var sket noget tidligere. Men når det så er sagt, er jeg glad for udsigten til større tryghed for ikke mindst de børn og unge, der har deres daglige gang ved stationen, siger han.

Samtidigt håber han også på en sideeffekt:

– Tjæreborg er et vigtigt udviklingsområde med mange udstykninger, der særligt er attraktive for børnefamilier. Men skal vi have flere til at tage toget ind til Esbjerg, skal det være trygt og sikkert at færdes ved banelegemet. En god togtur starter på stationen, pointerer Kronborg, der også ser dagens nyhed som en styrkelse af Esbjerg Nærbane, der går fra Oksbøl og Varde i nord til Ribe i syd.

Sommerliv 2026

Tjæreborg Station – som i princippet i dag er et trinbræt, da stationsbygningen er revet ned – åbnede i 1874.

Anders Kronborg (S) er ikke just enig i konklusioner fra ny rapport. Foto: Fjodor Pedersen/Privat.
Anders Kronborg (S). Foto: Fjodor Pedersen/Privat.

Fakta: Også i 2023 døde en kvinde ved påkørsel af et gennemkørende tog. Syd- & Sønderjyllands Politi vurderede dog efterfølgende, at der var tale om en bevidst handling – altså selvmord. Har du tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201, alle årets dage fra kl. 11-05. Se mere på www.livslinien.dk

Forlaget Læselyst
Del artiklen