MOBILVERSION

10. februar 2026

Er du sundhedsfaglig eller studerende? Bliv brobygger og gør en forskel

Som studerende eller sundhedsfaglig kan du få praksiserfaring, styrke dit CV og samtidig gøre en forskel som frivillig brobygger i Esbjerg.

Som studerende eller sundhedsfaglig kan du få praksiserfaring, styrke dit CV og samtidig gøre en forskel som frivillig brobygger i Esbjerg.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Er du studerende på en sundhedsfaglig uddannelse – eller har du flere års erfaring som sundhedsprofessionel? Så er der nu mulighed for at gøre en konkret forskel for mennesker i sårbare livssituationer som frivillig brobygger hos Social Sundhed Esbjerg.

Social Sundhed arbejder for at mindske ulighed i sundhed ved at støtte mennesker, der har svært ved at navigere i sundhedsvæsenet. Som brobygger ledsager du borgere til aftaler på hospitalet, hos egen læge eller andre sundhedstilbud – og hjælper med at skabe overblik, finde vej og få stillet de rigtige spørgsmål.

En lille indsats – med stor betydning

Mange borgere står alene med komplekse sundhedsforløb, og her kan en brobygger være afgørende. Opgaven handler ikke om behandling, men om menneskelig støtte, tryghed og struktur i situationer, hvor det hele kan virke uoverskueligt.

Som frivillig får du samtidig mulighed for at bruge din faglige viden i praksis og få indsigt i, hvordan ulighed i sundhed ser ud i virkeligheden.

Erfaring, fællesskab og faglig udvikling

Udover at gøre en forskel for andre, får brobyggerne også noget igen. Erfaringen kan bruges direkte i studiet og senere arbejdsliv – og styrker både faglighed, empati og kommunikation.

Derudover bliver du en del af et engageret fællesskab med andre brobyggere, hvor der er plads til både faglige oplæg, supervision og sociale arrangementer med aftensmad og uformelt samvær.

Infomøde i Esbjerg

Alle interesserede er velkomne til at høre mere om arbejdet og mulighederne som brobygger ved et infomøde i Esbjerg.

Del artiklen