MOBILVERSION

26. september 2025

Erhvervsmand og løsgænger klar med nyt parti: Borgerlig Fornuft

En ny lokal liste er efter alt at dømme klar til at stille op ved det kommende byrådsvalg i Esbjerg Kommune – og samtidig til regionsrådsvalget i Region Syddanmark.

En ny lokal liste er efter alt at dømme klar til at stille op ved det kommende byrådsvalg i Esbjerg Kommune – og samtidig til regionsrådsvalget i Region Syddanmark.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

En ny lokal liste er efter alt at dømme klar til at stille op ved det kommende byrådsvalg i Esbjerg Kommune – og samtidig til regionsrådsvalget i Region Syddanmark.

Listen har fået navnet Borgerlig Fornuft med partibogstavet E, og de nødvendige underskrifter er allerede afleveret.

Sabrina Bech Bartholin er initiativtager og spidskandidat for listen. Hun sidder i dag i både Esbjerg Byråd og regionsrådet som løsgænger, efter at være blevet ekskluderet af Dansk Folkeparti tidligere på måneden. Før det var hun medlem af Nye Borgerlige, som hun blev valgt ind for i sin tid, men meldte sig ud, da partiformand Pernille Vermund i januar sidste år ville opløse partiet.

Nummer to på listen er erhvervsmand Morten Møller fra Esbjerg, der for første gang kaster sig ind i lokalpolitik. På de sociale medier fortæller han, at han ser frem til at føre valgkamp side om side med Sabrina Bech Bartholin, og at han vil bruge de kommende måneder på at møde vælgerne og præsentere listen.

Morten Møller har i de senere år markeret sig som en markant erhvervsmand i byen, hvor han særligt har gjort sig bemærket indenfor ejendomsopkøb og udlejning.

Derudover vil Noof Hammond, social- og sundhedshjælper fra Bramming, også blive opstillet. Ifølge Sabrina Bech Bartholin arbejdes der på at få endnu flere kandidater klar, inden valget officielt sættes i gang.

Hvis valgbestyrelserne godkender listen, er der dermed et nyt parti i Esbjerg Kommunes politiske landskab, når vælgerne skal til stemmeurnerne til november.

Og partiets politik? Den arbejdes der i øjeblikket på til senere fremlæggelse.

Del artiklen