MOBILVERSION

22. august 2025

Esbjerg Airport viser vejen: – Somme tider er det en fordel at være lille

Esbjerg Lufthavn går foran i den grønne omstilling med bæredygtigt brændstof til helikopterflyvninger i Nordsøen.

Esbjerg Lufthavn går foran i den grønne omstilling med bæredygtigt brændstof til helikopterflyvninger i Nordsøen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg Airport går foran i den grønne omstilling med bæredygtigt brændstof til helikopterflyvninger i Nordsøen.

Mens store dele af luftfartsindustrien stadig tøver med at tage de første grønne skridt, er Esbjerg Airport allerede godt på vej. Med introduktionen af det bæredygtige brændstof SAF – Sustainable Aviation Fuel – har lufthavnen sikret sig en førerposition i omstillingen.

Det skriver branchemagasinet Inside Flyer.

– Somme tider er det en fordel at være en mindre lufthavn, hvor omstilling er nemmere, udtaler Liv Jessen, der er marketing- og kommunikationskonsulent i Esbjerg Airport, i artiklen.

– Vestas ønskede, at alle helikopterflyvninger til deres vindmølleparker så vidt muligt skulle foregå med SAF-brændstof. Da vi allerede havde faciliteterne til tankning og er base for flere helikopteroperatører, lå løsningen lige for, lyder det videre.

Helikopteroperatøren NHV, der blandt andet flyver for Vestas fra Esbjerg, er nu begyndt at operere med en brændstofblanding på 40 procent SAF. Det er et niveau, man sjældent ser andre steder i Europa.

Esbjerg Airport. Arkivfoto: Torben Meyer.
Esbjerg Airport. Arkivfoto: Torben Meyer.

– For os er SAF egentlig bare en brændstoftype med mindre klimaaftryk, forklarer Lars-Henrik Thorngreen, CEO i NHV.

– I princippet kunne vi flyve med 100 procent SAF, hvis myndighederne tillod det. Der er ingen forskel i performance – men det er dyrere, og mængderne er begrænsede. Derfor er det kunderne, der driver udviklingen.

Sommerliv 2026

Han peger samtidig på, at Esbjerg har en unik fordel:

– Vi har adgang til den nødvendige mængde brændstof her, hvor vi på andre baser stadig kæmper med logistikken. Esbjerg Lufthavn og brændstofleverandøren har været utroligt samarbejdsvillige. Det er en stor succes, fordi alle ville det her, udtaler han til Inside Flyer.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen