MOBILVERSION

20. november 2025

Esbjerg Havn styrker havnevagten med hjælp fra EU

Esbjerg Havn har moderniseret sin havnevagt med EU-støtte. Et nyt kontrolrum og integrerede systemer giver bedre overblik, hurtigere reaktion og stærkere sikkerhed.

Esbjerg Havn har moderniseret sin havnevagt med EU-støtte. Et nyt kontrolrum og integrerede systemer giver bedre overblik, hurtigere reaktion og stærkere sikkerhed.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg Havn har moderniseret sin havnevagt med EU-støtte. Et nyt kontrolrum og integrerede systemer giver bedre overblik, hurtigere reaktion og stærkere sikkerhed.

Esbjerg Havn har styrket og moderniseret sin havnevagt med støtte fra Interreg North Sea Programmet – et EU-finansieret samarbejde på tværs af Nordsøregionen, der udvikler innovative løsninger på logistik- og infrastrukturudfordringer.

Resultatet er et helt nyt kontrolrum, integrerede IT-systemer og en langt mere effektiv koordinering af havnens daglige operationer.

Nyt kontrolrum giver fuldt overblik

Den nye havnevagt samler alle havnens systemer – fra overvågning og trafikstyring til operationel planlægning – i én samlet platform.

Det giver havnevagterne realtidsoverblik over aktiviteterne på havnens områder og gør det lettere at dirigere gods, køretøjer og skibe sikkert gennem havnens travle logistikmiljø.

Det moderniserede kontrolrum samler alle systemer ét sted, så havnevagten kan styre trafik, sikkerhed og operationer i realtid.
Det moderniserede kontrolrum samler alle systemer ét sted, så havnevagten kan styre trafik, sikkerhed og operationer i realtid. Pressefoto.

Med de nye systemer kan havnevagten:

  • koordinere havnetrafik hurtigere og mere præcist
  • planlægge operationer på tværs af aktører
  • reagere prompte på uregelmæssigheder
  • styrke beredskabet og kommunikationen med myndighederne

Styrket udsyn – også i luften

Moderniseringen betyder også, at havnevagten fremover kan understøtte droneoperatører på havnens område. Det giver et ekstra lag af sikkerhed og et bredere visuelt overblik over alt fra skibslodsning til sikkerhedsoperationer på land.

Millioninvestering og samarbejde på tværs

Projektet blev igangsat i starten af året og stod færdigt i oktober. Det er udviklet som en del af projektet Developing Innovative Offshore Logistics (DIOL), som Esbjerg Lufthavn leder, og realiseret gennem en millioninvestering fra Esbjerg Havn og Interreg North Sea-programmet.

CEO: Havnen vokser – og det stiller krav

Esbjerg Havn oplever i disse år en markant vækst både i størrelse og aktivitetsniveau. Derfor er moderniseringen nødvendig, fastslår CEO Dennis Jul Pedersen:

– I de seneste år er udviklingen på Esbjerg Havn kun gået én vej. Vi vokser både i størrelse og i operationer. Derfor har vi haft behov for at centralisere vores systemer og give vores havnevagt et nyt kontrolrum med fuldt overblik, siger han.

Med det nye setup står havnen stærkere i arbejdet med sikker, effektiv og fremtidssikret drift i takt med, at aktiviteterne fortsætter med at vokse.

Del artiklen