MOBILVERSION

11. december 2025

Esbjerg i centrum for ny datacenterregion: Microsoft peger på Bramming som strategisk nøgleplacering

Esbjerg rykker frem som digital frontløber: Microsoft vil placere et stort datacenter ved Bramming som del af en ny vestdansk datacenterregion.

Esbjerg rykker frem som digital frontløber: Microsoft vil placere et stort datacenter ved Bramming som del af en ny vestdansk datacenterregion.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg rykker frem som digital frontløber: Microsoft vil placere et stort datacenter ved Bramming som del af en ny vestdansk datacenterregion.

Det er cirka et halvt år siden, Esbjerg blev kåret som “Årets Datacenterkommune“, og nu tyder meget på, at denne position vil blive styrket yderligere.

Tech-giganten Microsoft planlægger nemlig at etablere en ny dansk datacenterregion – og et af de tre datacentre placeres i Bramming, hvor lokalområdet bliver udset som hovedknudepunkt i Vestdanmarks digitale infrastruktur.

Der bliver tale om et areal på cirka 115 hektar vest for Bramming og to arealer i Varde Kommune på hhv. 79 og 150 hektar.

Projektet bliver Microsofts største investering i Danmark nogensinde og styrker Esbjergs position som det vestdanske kraftcenter for grøn og digital udvikling.

Bramming som digital motor for hele regionen

Her kan datacentret kobles direkte ind i energiinfrastrukturen, hvilket gør placeringen ideel til både energieffektiv drift og nye grønne løsninger, hvor overskudsvarme potentielt kan bruges lokalt.

Placeringen i Bramming vurderes som strategisk optimal af både Microsoft og kommunen, fordi området:

  • ligger tæt på internationale fiberforbindelser
  • har stærke energiløsninger og netkapacitet
  • har plads til udbygning og nærhed til motorveje og havn
  • allerede indgår i kommunens langsigtede digitale strategi

– En fantastisk nyhed for hele Esbjerg Kommune

Esbjergs borgmester glæder sig over, at Microsoft nu ser mod Bramming:

– At en global aktør har Bramming i søgelyset viser, at vores langsigtede arbejde bærer frugt. Vi står enormt stærkt, fordi vi har kombinationen af digital infrastruktur, grøn omstilling og et solidt erhvervsklima.

Han tilføjer:

– Nu handler det om at fortsætte dialogen, så projektet bliver en gevinst for både Bramming og hele kommunen.

Lokalplanprocessen igangsættes forventeligt i starten af 2026, og en endelig lokalplan kan være klar i løbet af efteråret samme år.

En historisk mulighed for Esbjergs digitale og grønne udvikling

I drift vil Microsoft beskæftige omkring 500 medarbejdere på tværs af de tre centre, mens 1.200–1.400 personer pr. lokation kan være involveret i byggefasen – et løft, der også forventes at skabe betydelig aktivitet hos lokale underleverandører og virksomheder i Esbjerg Kommune.

For Esbjerg betyder Microsofts planer ikke blot nye arbejdspladser, men også en styrkelse af kommunens rolle som grøn energi- og digital hub, hvor datacentre, havvind, Power-to-X, fiberforbindelser og erhvervsudvikling i stigende grad bindes sammen.

Med Bramming som omdrejningspunkt får kommunen en central rolle i opbygningen af en digital infrastruktur, der kan få betydning for hele landet de næste årtier.

Del artiklen