MOBILVERSION

16. april 2026

Esbjerg i top 5: Rykker frem som en af Danmarks bedste studiebyer

Esbjerg rykker frem: Byen er nu nummer fem i kåringen af Årets studieby 2026 – og scorer højt på studiejobs og faglighed.

Esbjerg rykker frem: Byen er nu nummer fem i kåringen af Årets studieby 2026 – og scorer højt på studiejobs og faglighed.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg kan i 2026 bryste sig af en plads helt i toppen blandt Danmarks studiebyer.

I den årlige kåring fra studentum.dk indtager byen en flot 5. plads – og rykker dermed frem i forhold til tidligere år.

Placeringen understreger, at Esbjerg fortsat styrker sin position som en attraktiv studieby med gode rammer for både faglighed og studieliv.

Stærk på det, der betyder noget

Esbjerg klarer sig især godt på parametre, der vægter højt hos de studerende.

Det gælder blandt andet:

  • Faglighed (8. plads)
  • Studiejob
  • Transport
  • Uddannelsesmuligheder (6. plads)

Især koblingen mellem uddannelse og erhvervsliv er en styrke. Byens stærke position inden for energi, industri og maritime erhverv giver gode muligheder for relevante studiejobs – ofte med direkte vej til karriere efter endt uddannelse.

Samtidig gør korte afstande og gode transportmuligheder det nemt at få hverdagen til at hænge sammen.

Faglighed stadig vigtigst

Undersøgelsen bygger på svar fra 962 unge, og her er budskabet klart:

Faglighed er fortsat den vigtigste faktor, når de vælger studieby.

Derudover vægter også:

  • Socialt studiemiljø
  • Transportmuligheder
  • Muligheden for billig bolig

Mindre byer markerer sig

Ifølge Tine Dührr viser årets resultater, at det ikke kun er de største byer, der kan levere gode studieoplevelser.

– Flere byer markerer sig stærkt på både faglighed, studieliv og karrieremuligheder. Det understreger, at der er mange veje til det gode studieliv, siger hun.

Forlaget Læselyst

I år er kriterierne desuden ændret, så flere mindre studiebyer er kommet med i undersøgelsen. I alt er 42 byer vurderet.

Top 10: Her ligger Esbjerg

  1. København
  2. Aarhus
  3. Aalborg
  4. Odense
  5. Esbjerg
  6. Tønder
  7. Frederikshavn
  8. Herning
  9. Kolding
  10. Fredericia
Del artiklen