MOBILVERSION

4. september 2025

Esbjerg springer i top-10: Bedste erhvervsplacering nogensinde

Esbjerg rykker fra nr. 18 til nr. 6 i Dansk Industris erhvervsvenligheds-undersøgelse. Bedste placering nogensinde – med topplacering i infrastruktur.

Esbjerg rykker fra nr. 18 til nr. 6 i Dansk Industris erhvervsvenligheds-undersøgelse. Bedste placering nogensinde – med topplacering i infrastruktur.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg rykker fra nr. 18 til nr. 6 i Dansk Industris erhvervsvenligheds-undersøgelse. Bedste placering nogensinde – med topplacering i infrastruktur.

Esbjerg Kommune har taget et markant spring frem på Dansk Industris liste over lokal erhvervsvenlighed. I årets undersøgelse lander kommunen på en samlet sjetteplads – det bedste resultat nogensinde og en forbedring fra sidste års 18. plads.

Undersøgelsen bygger på svar fra mere end 7.500 virksomheder på landsplan, heraf 192 fra Esbjerg, som tilsammen repræsenterer omkring 9.000 arbejdspladser. Resultaterne viser, at virksomhederne oplever en kommune med stigende fokus på erhvervslivets behov.

– Jeg er rigtig glad for den placering. Især fordi de store kommuner traditionelt ikke klarer sig så godt i vores undersøgelse. Det er en meget flot placering Esbjerg Kommune får, og det vidner om, at vores lokale virksomheder faktisk er rigtigt glade for det fokus Esbjerg Kommune har på erhvervslivet, siger Jesper Toft Mathiasen, bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland og koncerndirektør for Claus Sørensen Gruppen.

Infrastruktur i topklasse

På enkelte områder markerer Esbjerg sig helt i front. I kategorien Infrastruktur og Energi ligger Esbjerg nummer 1 blandt alle landets kommuner. Derudover scorer kommunen en syvendeplads for arbejdet med at tiltrække internationale medarbejdere samt en 13. plads for indsatsen med at sikre kvalificeret arbejdskraft.

– Resultatet er et udtryk for den store styrke, der ligger i det tætte samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Business Esbjerg. Konkret viser undersøgelsen, at infrastruktur og energi vægtes højt, og netop her har Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol en styrkeposition, siger Karsten Rieder, direktør for Business Esbjerg.

Uddannelse og arbejdskraft

I kategorien Uddannelse og Arbejdskraft ligger Esbjerg på en 16. plads. Her er der ifølge DI Sydvestjylland potentiale for endnu tættere samarbejde mellem virksomheder og skoler.

– Vi vil gerne have, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. I undersøgelsen kan vi se, at andelen af unge i Esbjerg Kommune, der vælger en erhvervsuddannelse, er stigende, og det er vi rigtig glade for. Men vi tror også på, at samarbejdet kan blive endnu bedre, for eksempel i forhold til erhvervspraktik, siger Jesper Toft Mathiasen.

Sommerliv 2026

Anerkendelse til kommunen

Borgmester Jesper Frost Rasmussen ser den flotte placering som en tydelig anerkendelse af kommunens erhvervspolitiske indsats:

– Det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, vi har lagt i at skabe stærke rammer for erhvervslivet i Esbjerg Kommune. Med afsæt i Erhvervsfremmestrategien har vi styrket dialogen og sat handling i gang på en række konkrete områder, som matcher virksomhedernes behov. Den indsats viser nu tydeligt sit værd, og vi fortsætter selvfølgelig arbejdet, siger borgmesteren.

Fakta: Esbjerg i DI’s undersøgelse 2025

  • 📈 Samlet placering: Nr. 6 (nr. 18 i 2024)
  • 🛠️ Infrastruktur og Energi: Nr. 1
  • 🎓 Uddannelse og Arbejdskraft: Nr. 16
  • 👩‍💼 Sikring af kvalificeret arbejdskraft: Nr. 13
  • 🌍 Tiltrækning af internationale medarbejdere: Nr. 7
  • 🤝 Jobcentrets samarbejde med virksomheder: Nr. 43
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen