MOBILVERSION
“Essie” forsvandt ned i kloakken – Fovrfeldt får kloakker med 100 års holdbarhed
Dampen over Fovrfeldt har vakt nysgerrighed. Nu er forklaringen klar: kloakkerne strømpefores med en metode, der kan holde i op til 100 år.
Dampen over Fovrfeldt har vakt nysgerrighed. Nu er forklaringen klar: kloakkerne strømpefores med en metode, der kan holde i op til 100 år.
Dampen over Fovrfeldt har vakt nysgerrighed. Nu er forklaringen klar: kloakkerne strømpefores med en metode, der kan holde i op til 100 år.
I flere måneder har beboere i Fovrfeldt undret sig over de lange glasfiberslanger, der som et ”Loch Ness-uhyre” dukkede op og forsvandt i kloakkerne, mens damp steg op fra rendestenen.
Der er dog ikke tale om mystiske væsner – men om et større renoveringsarbejde udført af Aarsleff fra Aarhus. Torsdag blev den sidste strømpeforing lagt fra Tåsingevej under Fourfeldtskolens boldbaner til Norddalsvej.
– Når glasfiberslangen ligger i kloakken, bliver den blæst op, så den fylder de eksisterende rør. Hærdningen sker med damp og varmt vand – og derfor har mange sikkert set damp stige til vejrs, fortæller en af medarbejderne på stedet.
En strømpe i kloakken
Metoden kaldes strømpeforing, og Aarsleff beskriver den selv som at trække en ny strømpe ind i en gammel: Har den gamle et hul, stikker tæerne ud. Men indsættes en ny, sidder alt tæt igen.
Ifølge firmaets laboratorietests kan en strømpeforing holde i op til 100 år. Foringen specialfremstilles på fabrikken i Aarhus, så den passer præcist til de lokale opgaver.

Med teknikken undgås omfattende og dyre opgravninger i byens gader – og Fovrfeldt har nu fået kloakker, der er sikret mange år frem i tiden.
Aarsleff forklarer på sin hjemmeside, hvad en strømpeforing er – og påpeger, at metoden sparer de dyre gravearbejder:
Forestil dig en strømpe, der indsættes i rørene for at få dem til at slutte tæt. Har du en strømpe med hul i, vil tæerne stikke ud, men indsætter du en ny strømpe i den gamle, vil tæerne ikke længere stikke ud, når du tager dem på. På samme måde fungerer strømpeforing af kloakker.
– Når glasfiberslangen ligger i kloakken, bliver den blæst op, så den fylder de eksisterende rør, fortæller medarbejderen, mens en anden medarbejder gjorde klar til at skære slangen til på Norddalsvej, da EsbjergLiv.dk’s trafikkorrespondent var forbi.
– Hærdningen af strømpeforingen sker med damp og varmt vand – og derfor har mange sikkert set damp stige til vejrs rundt om på vejene!



































