MOBILVERSION

25. juni 2025

Festlig ceremoni, da 21 SDU-kandidater i medicin uddannet i Esbjerg aflagde lægeløftet

Tårerne fik frit løb, da den nyuddannede læge, Lisa Uldahl Lambek, blev kaldt op på podiet for at modtage Erik Münster-prisen.

Tårerne fik frit løb, da den nyuddannede læge, Lisa Uldahl Lambek, blev kaldt op på podiet for at modtage Erik Münster-prisen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Tårerne fik frit løb, da den nyuddannede læge, Lisa Uldahl Lambek, blev kaldt op på podiet for at modtage Erik Münster-prisen.

Blandt fire indstillede kandidater leverer Lisa på alle felter op til de fire vurderingskriterier: Patientforståelse, formidlingsevne, innovativ tilgang og en fremmende social tilgang omhandlende ansvarlighed og inklusion.

Det var Frederik Bloch Münster, folketingsmedlem (K), der på vegne af dommerkomiteen, talte om menneskelighed inden for lægeverdenen – og påpegede, at Lise havde været med til at forme uddannelsen i Esbjerg.

I sin tale fortalte han anekdoter om sin farfar, der var ved at til at skabe åbenhed om de spørgsmål, som læsere i mere end 80 ugeblade i Norden ikke turde gå til lægen om. Mange af EsbjergLiv.dk’s ældre læsere kender sikkert disse brevkasser, som øre-, næse, halslæge Erik Münster i årtier kastede sig over ved siden af sin praksis.

Sommerliv 2026

Festlighederne for det første hold uddannede læger i Esbjerg blev holdt i et telt nær Sydvestjysk Sygehus. Dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, professor, dr.med. Ole Skøtt havde masser af rosende ord til de 21 nyuddannede medicinstuderende, der for år tilbage meldte sig som de første under fanerne.

Han fremhævede, at holdet havde formået at vise potentialerne i en lægeuddannelse tæt på patienterne – tæt på praksis.

Talen på vegne af kandidatholdet blev holdt af Lisa Uldahl Lambek. Video: Johnny Tauman.

Han nævnte desuden, at han personligt håber, at en del af de ny uddannede, som kommer fra flere nationer, vil bruge uddannelsen fremadrettet som praktiserende læger med henvisning til at patientsammensætningen jo ændrer sig – flere ældre.

Her på aflagde de nyuddannede lægeløftet, inden der var musisk indslag med Michaela Curillova, accordeon fra Syddansk musikkonservatorium, der fremførte værker af Vladislav Zolotaryov og Fryderyk Chopin.

Sommerliv 2026

Blandt de mere end to hundrede gæster, familier og venner til de 21 nye læger, sås både danske, norske og færøske flag. Anna iGardi Mortensen var iklædt sin færøske nationaldragt og havde taget sin engelsktalende ven med.

Anna iGardi Mortensen - fra Færøerne. Foto: Johnny Tauman.
Anna iGardi Mortensen – fra Færøerne. Foto: Johnny Tauman.

– Jeg skal ikke hjem til Færøerne nu, men kunne da godt tænke mig at vende tilbage på et tidspunkt, lød den klare besked.

Et ældre ægtepar fra Stavanger-området stod og gyngede stadigvæk efter en hård sejltur:

– Men selvfølgelig skulle vi frem og fejre barnebarnet, lød det på syngende norsk.

Fiskeri- & Søfartsmuseet

Superlativerne var fundet frem i festtalen, da regionsrådsformand Bo Libergren først havde overstået de faktuelle data:

– I dag har de første medicinstuderende fra Syddansk Universitet i Esbjerg afgivet deres lægeløfte. Uddannelsen blev oprettet i 2022 med formålet om at få flere læger til yderområderne. Og mere end hver tredje af de nye læger bliver ifølge Region Syddanmark i Sydvest- og Sønderjylland.

Han fremhævede, at der bliver satset endnu mere på at trække lægestuderende til Esbjerg i årene fremover. I år bliver Kandidatuddannelsen i medicin udvidet med 20 ekstra studiepladser – fra 30 til 50 studerende per årgang. Og allerede fra 2026 kan 50 studerende om året tage bacheloruddannelsen i medicin i Esbjerg.

Det lover godt for den fremtidige lægedækning i området, mener den syddanske regionsrådsformand.


Valget af Esbjerg til lægeuddannelsen vil på både kort og lang sigt komme til, at der kommer en bedre lægedækning i Sydvestjylland.

– I har rykket grænser – ikke blot fagligt, men også mentalt, så på denne særlige dag, skriver I jer ind i historien, sagde Bo Libergren og fortsatte:

  • De nye læger, der i dag aflagde lægeløftet ved en sammenkomst ved Esbjerg Sygehus. Foto: Fjodor Pedersen.
  • Ole Skøtt. Foto: Johnny Tauman.
  • Lægeløftet blev aflagt. Foto: Johnny Tauman.
  • De medicinstuderende er de allerførste, der har taget og gennemført kandidatuddannelsen i medicin på SDU i Esbjerg. Foto: Johnny Tauman.
  • Lisa ser videohilsen fra Norge sammen med Erik Münster. Foto: Johnny Tauman.
  • Tårerne fik frit løb, da Lisa Uldahl Lambek, blev kaldt op på podiet for at modtage Erik Münster-prisen og 20.000 kr. Foto: Johnny Tauman.

– I skal IKKE til at være læger – I ER læger og har et bredt kendskab til maskinrummet!

Og som afsluttende kommentar lød der følgende:

Sommerliv 2026

– Jeg bliver ramt af stolthed – I er resultatet af en investering, som vi som politikere satsede på. Tak fordi I valgte Esbjerg.

Talen på vegne af kandidatholdet blev holdt af Lisa Uldahl Lambek.

Musisk indslag. Video: Johnny Tauman.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen