Første spadestik taget på fremtidens byggeplads

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

For første gang anvendes emissionsfrie maskiner i stort omfang på en byggemodning i Esbjerg Kommune. Det betyder lavere støj og mindre co2-udledning.

Esbjerg Kommune og DIN Forsyning tog den 5. maj første spadestik til anden etape af byggemodningen i Breinholtparken i Hjerting ved Esbjerg. Projektet markerer samtidig en ny milepæl: For første gang anvendes emissionsfrie maskiner i stort omfang på en byggemodning i Esbjerg Kommune.

Det lyder helt anderledes, når gummigeden kører ved byggemodningen på anden etape af Breinholtparken i Hjerting. Det stod klart, da der blev taget første spadestik til projektet, som Esbjerg Kommune og DIN Forsyning er fælles om.

Det er første gang, at eldrevne arbejdsmaskiner tager over på en byggemodningsopgave i det omfang, teknologien tillader det. Esbjerg Kommune har tidligere tilsluttet sig en hensigtserklæring om at forsøge at bruge emissionsfrie arbejdsmaskiner i bygge- og anlægsprojekter. Nu lyder startskuddet til første projekt.

– Vi har et klart mål om CO₂-neutralitet i 2030, og det forpligter os til at tage ansvar. Det gælder også i rollen som bygherre. Nu tager vi hul på et pilotprojekt, som skal gøre os klogere på, om dette er vejen til byggepladser med mindre CO₂-udledning, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) holdt tale og betonede blandt andet kommunens mål om at være co2-neutral i 2023.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) holdt tale og betonede blandt andet kommunens mål om at være co2-neutral i 2030.

Vigtige erfaringer i den grønne omstilling

I DIN Forsyning giver projektet rigtig god mening i forhold til virksomhedens overordnede strategiske sigte, fortæller direktør Helle Damm-Henrichsen:

– I DIN Forsyning er det vigtigt for os at begrænse anvendelsen af fossile brændsler både hos os selv og vores samarbejdspartnere, og jeg er meget glad for vores samarbejde med Esbjerg Kommune og Arkil. De erfaringer, vi gør os i projektet, er vigtige – ikke bare for os selv, men for hele anlægsbranchen. Der vil være store miljøgevinster at hente, hvis vi i fremtiden kan bruge maskiner, der kører på el, og samtidig giver det værdi for de lokalsamfund, vi arbejder i. For vi forventer, at det bliver mindre generende at være nabo til en byggeplads, når det larmer mindre, udtaler Helle Damm-Henrichsen.

Den eldrevne gummiged fra Volvo bliver demonstreret.
Den eldrevne gummiged fra Volvo blev demonstreret.

Emissionsfrie maskiner ændrer byggepladsen

Det bevidste valg om at bruge el-gravemaskiner kræver ekstra planlægning og tilpasning, blandt andet i forhold til maskinernes ladetider og arbejdskapacitet. Maskinerne inkluderer både gravemaskine, gummiged og en elektrisk powerpack, der skal forsyne maskinerne med strøm. Derudover er der mindre håndholdte maskiner, som også er eldrevne.

– I Arkil er vi klar til at hjælpe bygherrer med at nå deres målsætninger inden for bæredygtighed. Det forudsætter dog, at man som bygherrer prioriterer den grønne omstilling, og derfor er det en fornøjelse at være del af det her projekt, hvor Esbjerg Kommune og DIN Forsyning stiller helt tydelige krav om, at maskinerne på byggepladsen skal være emissionsfrie, siger Michael Hansen, adm. direktør i Arkil A/S.

Byggemodningen forventes afsluttet i løbet af efteråret 2025. Udover at skabe 20 nye boliggrunde i Hjerting vil parterne også stå med ny praktisk viden om eldrevne maskiners potentiale og begrænsninger.

Erfaringerne samles i en evaluering, der blandt andet ser på ressourceforbrug, arbejdets gennemførelse og økonomi, og som skal bruges til at forme fremtidens krav i bygge- og anlægsprojekter i Esbjerg Kommune og DIN Forsyning.

Fra venstre er det direktør for Arkil, Michael Hansen, borgmester Jesper Frost Rasmussen og direktør for DIN Forsyning, Helle Damm-Henrichsen.
Fra venstre er det direktør for Arkil, Michael Hansen, borgmester Jesper Frost Rasmussen og direktør for DIN Forsyning, Helle Damm-Henrichsen.

Nyskabende samarbejdsmodel

Projektet gennemføres efter en samarbejdsmodel kaldet inddragende byggeri. Her har DIN Forsyning sammen med Esbjerg Kommune arbejdet tæt sammen med entreprenøren om projekteringen af en vej i området samt regnvands- og spildevandssystem, inden selve udførelsen går i gang.

I stedet for et traditionelt udbud har Esbjerg Kommune og DIN Forsyning fastlagt en samlet budgetramme for projektet. Entreprenørerne har budt ind på, hvilket dækningsbidrag de ønsker for at udføre opgaven.

Læs også:

Stærekasse blev smadret - nu er den snart i drift igen

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Foto: Esbjerg Golfklub.
Tre Esbjerg-talenter udtaget til europæisk mesterskab i golf
Vibeke Madsen, Jesper Larsen og Michael Madsen. Og butikshunden Frida. Foto: Fjodor Pedersen.
Hos Madsens Lopperi giver to plus en plus en hund fem
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Fire fra Esbjerg udtaget til landshold
REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Borgmester Jesper Frost Rasmussen foran DSB-tog.
Også Esbjergs borgmester går i rette med tograpport
Anders Kronborg (S) er ikke just enig i konklusioner fra ny rapport. Foto: Fjodor Pedersen/Privat.
Kronborg: Forslag om stationslukninger er helt gak-gak!
DSB IC3-tog i fart. Foto: Fjodor Pedersen.
Skal stationer lukkes helt og aldeles?
De fire på kontoret i Esbjerg. Tre psykologer og en administrativ medarbejder. Privatfoto.
Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket

Det sker i Esbjerg

Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Inge Ellegaard: Billeddomino
489356512_1317521040420426_2246526565429841416_n
Nick Morgan - solo
499861878_1359512826221247_218994175102899309_n
Majgaard/Højersgaard duo

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!