Fond baner vej for fritidsjobs på plejehjem

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Med støtte på 5 mio. kr. fra Claus Sørensens Fond kan Esbjerg Kommune nu tilbyde unge 14 -17-årige et attraktivt fritidsjob på et af kommunens 17 plejehjem. Tiltaget skal give beboerne en positiv oplevelse af nærvær på tværs af generationer og samtidig øge de unges lyst til at uddanne sig inden for velfærdsområderne i kommunen.

Unge fritidsjobbere kan gøre en positiv forskel og være med til at skabe liv, nærvær og trivsel blandt beboerne på plejehjem. Det viser erfaringer med de unge fritidsjobbere, som allerede er ansat på et af Esbjerg Kommunes plejehjem.

En donation fra Claus Sørensens Fond på 5 mio. kr. gør det nu muligt at udvide ordningen, så langt flere unge kan ansættes i fritidsjob på plejehjemmene. Pengene skal gå til løn og introduktionskurser for de unge og til personale på plejehjemmene, der kan fungere som mentorer for de unge, så de oplever det som trygt at være fritidsjobbere.

En fordel for både ældre og unge

Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, glæder sig over fondens donation og de nye muligheder, som den giver for at ansætte unge i fritidsjob:

– Jeg vil gerne sige en stor tak til Claus Sørensens Fond. Med deres støtte får vi mulighed for at skabe en endnu bedre hverdag for de ældre på vores plejehjem. Mens vores dygtige personale sørger for den grundlæggende pleje og omsorg, kan de unge i fritidsjob bidrage med deres nærvær og skabe ekstra oplevelser på plejehjemmene på tværs af generationer. Samtidig kan vi med en målrettet fritidsjobindsats synliggøre SOSU-faget og SOSU-uddannelserne som en attraktiv og spændende uddannelses- og karrierevej, så de unge får lyst til at arbejde inden for faget og blive i Esbjerg Kommune, siger May-Britt Andrea Andersen.

Også adm. direktør for Claus Sørensens Fond, Jesper Toft Mathiasen, glæder sig over samarbejdet med kommunen:

– Som lokalforankret fond er det vigtigt for os at være katalysator i bestræbelserne på at få styrket interessen for sundhedsuddannelserne i området, således der også i fremtiden vil være kvalificeret personale i sundhedssektoren til at tage sig af de ældre og de syge. At vi så samtidig skaber glæde hos de ældre og forhåbentligt får flere unge i fritidsjob, gør kun projektet endnu mere attraktivt for Claus Sørensens Fond at deltage i.

Og netop det at skabe glæde hos de ældre sætter økonomidirektør i Claus Sørensens Fond, Jakob Søe Østerby, lidt flere ord på:

– Claus Sørensens Fond har et stort hjerte for Esbjerg og kommunens borgere og har konkret ledt efter et projekt, der kunne være til gavn og glæde for de ældste iblandt os. Det fandt vi i samarbejde med Esbjerg Kommune i dette projekt, som skaber større mulighed for tid til nærvær, interesser, sjov og et aktivt liv. Alt sammen kvaliteter, som vi har brug for hele livet.

Et fritidsjob med perspektiv

Den vigtigste opgave for de unge fritidsjobbere er at hygge om og sprede glæde blandt beboerne på kommunens plejehjem. Det handler om at være sammen med beboerne på plejehjemmene og give dem nogle gode øjeblikke f.eks. ved at spille et spil, lytte til musik, læse højt eller gå en tur sammen.

Samtidig giver fritidsjobbet de unge god mulighed for at opleve dagligdagen på et plejehjem og dermed måske få smag for en fremtidig uddannelse og levevej inden for social- og sundhedsområdet i Esbjerg Kommune. Som introduktion til fritidsjobbet deltager de unge i et kursus på SOSU-skolen i Esbjerg, ligesom mentorer på det enkelte plejehjem søger for, at de unge fritidsjobbere kommer godt i gang.

Fakta: Unge 14-17-årige, som er interesserede i at gøre en forskel på et plejehjem, kan læse mere og søge et fritidsjob på: https://sosuelev.esbjerg.dk/fritidsjob-paa-plejehjem

Læs også:

Esbjerg Kommune skærer i CO2-udledningen – men der er stadig lang vej igen

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Mangeårig formand for Esbjerg Taxa, Torben Kirketerp, begyndte selv at køre taxa i 1987.
Fra hestevognens tid til grøn omstilling: Esbjerg Taxa fylder 110 år
Visualisering af Havnegade ned mod Stormgade.
Kleveparken skyder op: Ny grøn oase midt i Esbjerg
Byparken er klar til officiel indvielse. Pressefoto.
Ny scene og poetisk kunstrute indvies i Esbjerg Bypark
Thorbjørn Birkelund, hotelchef på Ansgar, endte med at måtte klippe snoren selv. Foto: Fjodor Pedersen.
Hotel er blevet dobbelt så stort
Knallertræs på Suset Festival 2024. Foto: Mathias Engmark.
Maxi Maniacs vender tilbage til Suset
Stisystem i Esbjerg Kommune. Foto: Torben Meyer.
Her afspærres i tre uger - find en anden vej
Man må forvente kø i krydset så længe arbejdet pågår. Foto: Johnny Tauman.
Reparation i gang på Kjersing Ringvej – forvent kø i Bilka-krydset
Fodbold for Sjov er en af mange aktiviteter i Esbjerg som Recovery Bulls tilbyder. Pressefoto.
676.000 kr. til ny indsats for unge hjemløse
Mark Mikkelsen åbnede den første afdeling af Guldægget for næsten 11 år siden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Guldægget flytter fra Torvet til ny adresse i hjertet af Esbjerg
Torvet i Esbjerg. Arkivfoto: Torben Meyer.
Sommerliv i Esbjerg City: Oplev events, musik og markedsstemning hele juli
Fantasyfestival breder sig i år over tre dage. Pressefoto.
Fantasyfestivalen vokser: Tre dage med magi, mørke og mytiske væsner i Esbjerg
Claudio Wolff Suez melder sig ud af Kellermensch efter 19 år. Foto: Peter Langwithz Smith.
Bombe: Slut med Kellermensch - forlader bandet

Det sker i Esbjerg

PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Inge Ellegaard: Billeddomino
Ënge hænger ikke på træerne_foto_pressemeddelelse
Enge hænger ikke på træerne af Anne C. 

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!