MOBILVERSION
Fra Mumi-trolde til søkaptajner: På Grøn er det fantasien, der bestemmer dresscoden
Glimmer, kaptajnshuer, tylskørter og Mumi-kimonoer. På Grøn i Esbjerg var det ikke kun kunstnerne på scenen, der stjal opmærksomheden.
Glimmer, kaptajnshuer, tylskørter og Mumi-kimonoer. På Grøn i Esbjerg var det ikke kun kunstnerne på scenen, der stjal opmærksomheden.
Man kan sagtens møde op til Grøn i cowboybukser og en sort T-shirt.
Men man kan også tage kaptajnshuen på, finde tylskørtet frem, iklæde sig en Mumi-kimono eller troppe op i en neongrøn regnfrakke, der kan ses fra den anden ende af Skibhøj.
Og netop dét er måske en af festivalens mest charmerende traditioner.
For Grøn handler ikke kun om musikken. Den handler også om mennesker. Om grin, fællesskab og om én dag om året, hvor det er helt legitimt at være lidt mere farverig end resten af året.
En grøn tradition
Der findes næppe mange, som har dyrket den tradition mere konsekvent end Jacob Haugaard.
I årtier har entertaineren og tidligere folketingsmedlem været synonym med Grøn – ikke mindst på grund af sine karakteristiske grønne jakkesæt, glimtende butterflys og outfits, der altid balancerede et sted mellem elegant og helt igennem skøre.
Den tradition lever videre.
Ikke nødvendigvis fordi folk forsøger at ligne Jacob Haugaard, men fordi Grøn fortsat er en festival, hvor kreativiteten får frit løb.
Kun fantasien sætter grænser
Da vi gik en tur rundt på festivalpladsen i Esbjerg, dukkede de op én efter én.
En søkaptajn med sixpack på maven.
Tre veninder i neongrønne tylskørter.
En kvinde med en farvestrålende Mumi-kimono.
En festivalgæst med Pikachu-ørevarmere.
En anden tilbød gratis kram til alle, der havde lyst.
Der var neongrønt fra top til tå, glimmer, hatte, solbriller, butterflys og T-shirts med humoristiske budskaber.
Nogle havde planlagt deres outfit i ugevis. Andre havde blot fundet noget grønt bagerst i skabet.
Fælles for dem alle var lysten til at være med på legen.
Smil smitter
Det er svært ikke at smile, når en fremmed i kaptajnshat hilser, eller når tre veninder i matchende tylskørter poserer foran kameraet.
Måske er det netop derfor, udklædningerne hører så naturligt hjemme på Grøn.
De er ikke en konkurrence.
De er en invitation.
Til at grine lidt mere, hilse på lidt flere og huske, at festivaler også handler om alt det, der sker mellem koncerterne.
Og hvis der skulle kåres en vinder af årets festival-outfit?
Så må den pris næsten gå til fantasien.
