Der var både latter og feststemning i luften, da det traditionsrige GallaRevy på Rybners HTX igen løb af stablen lørdag aften på Spangsbjerg Møllevej. Se de flotte billeder her.
Cirka 170 elever og forældre deltog i den festlige aften, der bød på revy, middag og masser af smil.
Revyen – skabt og opført af skolens egne elever – var som altid aftenens højdepunkt. Med skarpe pointer, interne jokes og kærlige karikaturer af både lærere og skoleliv ramte de unge revystjerner plet og fik flere gange salen til at gynge af grin.
Efter revyen blev der serveret en lækker tre-retters middag fra Ganens Fryd, og bordene i skolens guld- og glimmer-festopdækkede kantine, Teknodromen, summede af snak. For mange var det en særlig aften, hvor både elever og forældre fik mulighed for at opleve skolen i en helt anden og mere festlig ramme end til dagligt.
Sidst på aftenen trak forældre og lærere sig tilbage, og eleverne festede til dj-musik indtil midnat.
GallaRevy på den afdeling af Rybners, der tidligere hed Esbjerg Tekniske Skole, er en tradition, der for mange år siden startede som en pendant – eller måske nærmere et modsvar – til de kendte gallafester på byens almene gymnasier, hvor der danses fx lancier.
Det gør der ikke på HTX – her opføres revy. Men som navnet antyder, er traditionen en blanding af galla og revy, hvor de elever, der ikke er på revyholdet, ankommer i deres stiveste puds og flotte kjoler.
GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025. GallaRevy, Rybners HTX, 2025.
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print