MOBILVERSION

21. maj 2026

Jesper Frost Rasmussen bliver formand for ny bestyrelse på UC SYD

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen er valgt som ny formand for bestyrelsen på UC SYD – her er hele det nye hold.

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen er valgt som ny formand for bestyrelsen på UC SYD – her er hele det nye hold.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

UC SYD har fået en ny bestyrelse, og ved det første møde torsdag blev Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen valgt som formand.

Samtidig blev Mie Vode Moll valgt som næstforperson for den nye bestyrelse på Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution.

Den nye bestyrelse består af 15 medlemmer fra blandt andet kommuner, region, fagbevægelse, Syddansk Universitet, medarbejdere og studerende.

Bekymring for færre unge og fraflytning

Ifølge den nye formand bliver en af de store opgaver i de kommende år at sikre kvalificeret arbejdskraft til landsdelen – trods faldende ungdomsårgange og fraflytning.

Sommerliv 2026

– Vi står over for udfordringer med mindre ungdomsårgange og en øget fraflytning, og derfor er en af de største opgaver at sikre, at vi på trods af det også fremover kan sikre kvalificeret arbejdskraft til hele Syd- og Sønderjylland, siger Jesper Frost Rasmussen.

Han peger samtidig på, at den tidligere bestyrelse allerede har lagt et stærkt strategisk fundament for arbejdet de kommende år.

Fokus på praksisnær uddannelse

Næstforperson Mie Vode Moll fremhæver blandt andet den nye reform af professionsområdet som en vigtig mulighed for UC SYD.

– Vi skal sikre en god synergi fra den nylige reform for professionsområdet, for det vil være med til at sikre en øget praksisnærhed for de studerende, siger hun.

Sommerliv 2026

Hun peger også på, at både efteruddannelse og den nye professionsmaster skal være med til at fastholde flere i deres fag.

Flere kendte syd- og sønderjyske profiler i bestyrelsen

Den nye bestyrelse tæller blandt andre Haderslev-borgmester Mads Skau, tidligere minister Anke Spoorendonk, direktør på Rybners Gudrun Kirk Petersen samt folketingsmedlem Jesper Petersen.

Også studerende og medarbejdere er repræsenteret i bestyrelsen.

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen er valgt som ny formand for bestyrelsen på UC SYD. Pressefoto.
Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen er valgt som ny formand for bestyrelsen på UC SYD. Pressefoto.
Sommerliv 2026
Del artiklen