John Lindquist har fundet arvtager til livsværket

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter 23 år ved roret har stifteren af Dan Ren Service i Esbjerg sat gang i et planlagt generationsskifte. Den nye mand på posten er et velkendt navn fra byens autobranche.

Når man har bygget en virksomhed op fra bunden, kræver det omtanke at finde den rette til at føre arven videre. For John F. Lindquist, stifter og ejer af Dan Ren Service A/S i Esbjerg, har det derfor været en vigtig beslutning at finde den rigtige afløser.

Efter 23 år som frontfigur for en af landsdelens førende rengøringsvirksomheder har han nu indledt et generationsskifte, hvor ejerskabet inden for de næste fire år gradvist overdrages til virksomhedens nye driftschef – Christian Harder.

– Jeg stod over for to muligheder. Enten kunne jeg sælge Dan Ren Service med den usikkerhed, det indebærer, eller jeg kunne finde en kronprins, der på sigt kunne overtage. Jeg valgte det sidste – og i Christian har jeg fundet en afløser, der er reel, ordentlig og god til mennesker, siger John F. Lindquist.

Fra bilsalg til rengøringsdrift

Navnet Christian Harder vil mange i Esbjerg kende fra Toyota-forhandleren Louis Lund, hvor han gennem 12 år har været sælger og siden salgschef. Nu skifter han dog fire hjul ud med moppe og maskiner – og et nyt sæt ledelsesudfordringer.

– Efter næsten 20 år i autobranchen kunne jeg mærke, at jeg trængte til at prøve noget andet. John og jeg kendte hinanden fra mit arbejde hos Louis Lund, og der opstod et tillidsforhold. Da han begyndte at overveje fremtiden, opstod snakken om et tættere samarbejde, fortæller Christian Harder.

Han tiltrådte 1. januar 2025 som driftschef i Dan Ren Service og har allerede erhvervet en mindre aktiepost i virksomheden.

– Rengøringsbranchen er på mange måder anderledes, men det handler stadig om at forstå mennesker og levere god service. Det er det, jeg brænder for, siger han.

Mesterlære og vækstplaner

Christian Harder havde ingen erfaring fra rengøringsbranchen, da han startede. Men det bekymrede ikke John Lindquist, der selv begyndte karrieren som vinduespudser som 14-årig.

– Christian er i en slags mesterlære. Vi delte kontor i begyndelsen, så han kunne lære alt fra kundepleje til planlægning. Nu arbejder han selvstændigt gennem vores serviceledere og tager mere og mere ansvar for både drift og kunder, fortæller Lindquist.

Virksomheden beskæftiger i dag omkring 75 medarbejdere fordelt på 23 nationaliteter og løser opgaver primært i Esbjerg og omegn – men også i det øvrige Sydjylland. De kommende år skal bringe yderligere vækst, blandt andet inden for området social rengøring, hvor firmaet hjælper med oprydning og rengøring hos udsatte borgere.

– Vækst kræver stærkere ledelse, og derfor giver det mening, at vi nu er to, siger John F. Lindquist.

To generationer – samme værdier

Selvom alder og baggrund adskiller de to, er værdierne de samme. Begge lægger vægt på respekt, tillid og et godt arbejdsmiljø.

– Et godt arbejdsmiljø betyder alt. Det er et hårdt job at gøre rent, og derfor skal man føle sig værdsat. Det vil jeg bygge videre på, siger Christian Harder, der bor i Sønderris med hustruen Joan og parrets to sønner på ni og tolv år.

John F. Lindquist, 61 år, er på vej mod en mere rolig hverdag – men slipper ikke sit livsværk fra den ene dag til den anden. Han glæder sig til mere fritid, motorcykelture og tid med børnebørnene Live og Louis.

– Jeg startede med vinduespolering efter skoletid som 14-årig. Nu er det vist på tide at trække lidt luft ind og nyde livet, siger han med et smil.

Fakta: Dan Ren Service A/S

  • Grundlagt i 2002 af John F. Lindquist
  • Ca. 75 medarbejdere fordelt på 23 nationaliteter
  • Udfører erhvervsrengøring i Esbjerg og Sydjylland
  • Er i gang med planlagt generationsskifte med Christian Harder som kommende ejer

Læs også:

Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
Team Esbjergs Kathrine Heindahl delte ud af sine personlige erfaringer. Privatfoto.
Trænere blev klogere på menstruation: Esbjerg går forrest i vigtig debat
Verdens bedste Henny forsøger med et loop fra distancen
Bundholdet er vågnet – Team Esbjerg går ind til CL-opgør med respekt og selvtillid
Børn træder ind i vikingernes verden på Museet Ribes Vikinger. I det nye oplevelsesunivers Riberødder kan man lege sig gennem livet i Danmarks ældste by. PR-foto: Museum Vest.
Millionstøtte til nyt vikingeunivers for børn i Ribe
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Patruljevogn. Genrefoto: Rigspolitiet.
Politiet rykkede ud til Broen – viste sig at være legetøjspistol
Patruljevogn om aftenen
Drama i boligkvarter: Bevæbnet mand anholdt
Ny Krone er hjertet i Fremtidens Fjernvarme. Pressefoto: Christer Holte
Ny Krone er hjertet i Fremtidens Fjernvarme
Status efter ti spillerunder. Collage/Foto: Johnny Tauman.
Fire point på spil – nu skal Ribe-Esbjerg HH rejse sig
Michael Schøt, Jerne Kro. Foto: Presse/Jerne Kro.
Alle mand af huse: Gratis flæsk, valgdebat og sjov på Jerne Kro
forsoeg-morten-1200x800
Fanzone og håndboldfest med aktiviteter og madboder
Genrefoto, skolelev: Serhat Turan.
DI slår alarm: Esbjerg-eleverne halter fagligt – og det truer fremtidens arbejdskraft

Det sker i Esbjerg

PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
_DSC2807
EfB - Kolding IF

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!