Fredag den 1. maj er det bare konge at være studerende i Esbjerg.

Solen bager ned over banerne på Gl. Vardevej, hvor musik, latter og råb blander sig i en konstant summen af liv. Det er 1. maj i Esbjerg – og for flere hundrede studerende betyder det én ting:

Kongekampen.

Rundt omkring på græsset sidder grupper af studerende med øl i hånden, mens andre varmer op til kamp – nogle i almindeligt sportstøj, andre i fuld udklædning.

En gruppe i orange kostumer, der mest af alt ligner en blanding mellem dinosaurer og noget fra en børnefødselsdag, bevæger sig gennem mængden med selvsikker mine.

– Vi spiller måske ikke bedst… men vi ser klart bedst ud, griner en af dem med højtløftet stemmeføring og løfter sin dåse til en skål med fotografen.

En del af konceptet går netop ud på at de forskellige studieretninger – ud over at kæmpe mod hinanden på de seks fleksfodboldbaner – også vælger et tema, som de klæder sig ud efter. Så der var både sømænd, fiskere, håndværkere og fyre i lyserøde tylskørter i kamp. Festlig, farverig fredag.

Mere end bare høvdingebold

Inde på banerne går det langt mere seriøst til.

Tre bolde flyver gennem luften, mens spillere kaster sig, griber og råber instrukser til hinanden. Det er høvdingebold – men i en mere intens, taktisk og lettere kaotisk udgave.

Før kampene begyndte, marcherede holdene ind ét efter ét – med temasange og attitude. Sådan har det efterhånden været i en årrække. Kongekampen er Esbjergs svar på den velkendte kapsejlads for Aarhus’ studerende – og har allerede 13 år på bagen.

Aldrig før har så mange studerende været med, men det siger måske sig selv, for i de senere år er flere og flere studieretninger kommet til.

Festpladsen lever sit eget liv

Men Kongekampen er langt fra kun høvdingebold.

Lige ved siden af banerne er festen i fuld gang. Beer pong-borde er fyldt, flunkyball-kampe udspiller sig i græsset, og en DJ sørger for, at stemningen aldrig falder.

– Jeg tror ikke, jeg har siddet stille i mere end fem minutter hele dagen, fortæller en af deltagerne.

– Enten spiller man, eller også hepper man – og hvis ikke, så er der altid en fest et sted.

Venskaber, rivaler og håneret

Selvom der bliver gået til den på banen, er det tydeligt, at fællesskabet er mindst lige så vigtigt som sejren.

Folk på tværs af uddannelser blander sig, snakker og griner – og nye relationer opstår i takt med, at dagen skrider frem.

Når støvet har lagt sig, og de sidste kampe er spillet, står ét hold tilbage med trofæet – og vigtigst af alt:

Retten til at kalde sig byens bedste.

Men for de fleste er det ikke kun sejren, der tæller.

– Man kommer for at vinde… men man kommer nok mest for stemningen. Og så gør det jo ikke noget, at vejret bare er fantastisk i dag, lyder det samstemmigt fra en gruppe studerende, der har slået lejr på det grønne underlag lige over for fodboldstadion.