MOBILVERSION

23. april 2026

Konklusion efter rampeuheld – nu er der fundet en løsning

Små, usynlige revner i metal fik rampen til at svigte på Fanølinjen – designet ændres for at undgå gentagelse, fortæller rederiet.

Små, usynlige revner i metal fik rampen til at svigte på Fanølinjen – designet ændres for at undgå gentagelse, fortæller rederiet.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Molslinjen har nu fundet forklaringen på det dramatiske rampeuheld på Fanølinjen tidligere i år.

Den 9. februar 2026 gav rampen i havnen i Nordby efter og faldt ned. Det førte til midlertidig indstilling af færgedriften mellem Esbjerg og Fanø.

Kørerampen på Fanøsiden kan ikke hejses. Privatfoto.
Kørerampen på Fanøsiden kunne ikke hejses. Privatfoto.

Skjulte revner i metallet

En omfattende undersøgelse peger nu på, at årsagen skal findes i små revner i metallet i de såkaldte løftecylindre.

Revnerne var ikke synlige og er derfor ikke blevet opdaget under det almindelige vedligehold.

Undersøgelserne er udført af både producentens eksperter, Molslinjens egne teknikere og metallurger med speciale i materialer.

Design bliver ændret

Konsekvensen bliver nu, at designet af løftecylinderne ændres.

Fremover vil øjerne i konstruktionen blive forstærket, samtidig med at korrosionsbeskyttelsen forbedres. Der vil også blive indført hyppigere kontrol for revnedannelser.

Ifølge Molslinjen er alle gældende vedligeholdelseskrav blevet overholdt.

Sommerliv 2026
Jesper Maack, PR & Communication Manager, Molslinjen. Pressefoto.
Jesper Maack, PR & Communication Manager, Molslinjen. Pressefoto.

Ingen fare for passagerer

Rederiet understreger samtidig, at der ikke har været nogen fare for passagerer eller køretøjer i forbindelse med uheldet.

Når rampen er i brug, ligger den fast på færgen og kan derfor ikke falde ned.

Efter erfaringerne fra et lignende uheld i 2023 blev driften denne gang hurtigt genoptaget – men nu skal ændringerne sikre, at det ikke sker igen

Fanøfærgeriet. Foto: Johnny Tauman.
Fanøfærgeriet. Foto: Johnny Tauman.
Forlaget Læselyst
Del artiklen