Kruses millionvilla doneres til universitet kvit og frit

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Nu skal den markante Strandvejsvilla danne ramme om forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Pr. 1. maj 2025 overdrager Henning G. Kruses Fond den markante ejendom på Sædding Strandvej 18 i Esbjerg til Syddansk Universitet. Bygningen har tidligere været pioneren og erhvervsmanden Henning G. Kruses privatbolig og har siden hans bortgang i 2022 været ejet af Henning G. Kruses Fond.

Pioneren og erhvervsmanden Henning G. Kruse (1940-2022) var drevet af at skabe vækst og udvikling i Esbjerg og Sydvestjylland. Han stod gennem årtier bag en række markante maritime virksomheder i Esbjerg. I 1999 opførte Henning G. Kruse den ikoniske bygning på Sædding Strandvej 18 i Esbjerg.

Henning G. Kruses Fond har nu besluttet at donere bygningen til SDU, som har stærke rødder i Sydvestjylland, Syd- og Sønderjylland og på Fyn. SDU er en markant aktør i Esbjerg og har ambitioner om at styrke sine aktiviteter inden for forskning og uddannelse i det sydvestjyske.

Investering i byen og landsdelen
SDU ser et stort potentiale i bygningen og har allerede overvejet mulige anvendelser af den, som kan bidrage til fortsat vækst og udvikling i Esbjerg – bl.a. som forskerrefugium, gæstebolig, til møder, seminarophold og repræsentation.

– Først og fremmest vil vi gerne udtrykke, at vi er meget taknemmelige for donationen. Vi er beærede over, at Henning G. Kruses Fond finder, at SDU er en værdig modtager af bygningen, og vi ser meget frem til at videreføre ejendommen i overensstemmelse med Henning G. Kruses ånd og fondens ønsker, siger Jens Ringsmose, rektor på SDU. Han fortsætter:

– SDU’s vigtigste opgave er at skabe værdi for og med samfundet gennem forskning og uddannelse, og det vil denne donation understøtte. Vi har mange ideer om, hvordan vi kan bruge bygningen, og vi vil nu udarbejde en nærmere plan for indretning og drift af den.

– SDU arbejder på at tiltrække talent, udvikle ny forskning og styrke samarbejdet med erhvervslivet. Når Henning G. Kruses Fond vælger at støtte universitetet på denne måde, er det en investering i byens og landsdelens udvikling – og det glæder os meget. Der er brug for stærke partnerskaber mellem forskning, uddannelse og erhverv. Denne donation er et helt konkret skridt i den retning, pointerer Jens Ringsmose.

Ramme om udvikling og innovation
– Det er med stor glæde, at vi i Henning G. Kruses Fond har besluttet at donere vores hus på Sædding Strandvej 18 til Syddansk Universitet, siger bestyrelsesformand Marianne Kruse.

– Huset har altid haft en særlig betydning for vores far, og vi er overbeviste om, at det nu får et formål, der afspejler hans værdier og visioner.

Hun understreger, at overdragelsen sker med det klare mål at bidrage til uddannelse og forskning, udvikling og innovation. Det er det, huset nu vil danne ramme om, og det er noget, der ligger fonden meget på sinde.

– Vores far spillede en central rolle i etableringen af offshore-sektoren i Esbjerg, og det er en stor glæde at kunne videreføre hans engagement gennem fondens støtte til fremtidens forskere og talenter, der skaber ny udvikling. Huset med sin unikke beliggenhed vil uden tvivl blive en inspirerende ramme om dette arbejde. Det får nu en ny rolle, der harmonerer med vores fars ønske om at skabe noget varigt og meningsfuldt – et sted, hvor himmel og hav mødes i en fælles vision om fremtiden, slutter hun.

Fakta: Villaen på den helt specielle beliggenhed ud mod havet er tegnet af Søren Nørgaard, Arkitektfirmaet Lolk, og blev i 2000 præmieret af Esbjerg Byfond for godt og markant nybyggeri. Stilen er maritim, og bygningen på knap 400 m² fremstår harmonisk og enkel i form og arkitektur.

Ejendommen ligger over for Fiskeri- og Søfartsmuseet og er nabo til Mennesker ved Havet af Svend Wiig Hansen. Projekt Esbjerg Strand med ny lystbådehavn og havnebad ligger i gåafstand.

Henning G. Kruses Fond er en almennyttig og velgørende fond stiftet i 2016 af Henning G. Kruse. Fonden støtter formål inden for forskning og erhvervsudvikling, som skaber fortsat udvikling i Esbjerg og i Sydvestjylland.

Læs også:

Velfærdsuddannelser stormer frem i Esbjerg trods fald på landsplan

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

REJSEHOLDET
Storfilmen om Rejseholdet får eksklusiv forpremiere
De fire på kontoret i Esbjerg. Tre psykologer og en administrativ medarbejder. Privatfoto.
Vold i hjemmet eskalerer i ferien – men hjælpen er tæt på
Nicolai Kopernikus spiller en af hovedrollerne i Rejseholdet-filmen. Foto: Fjodor Pedersen.
Se billederne: Store filmdag i Esbjerg
Lars Svendsen vendte i 2021 tilbage til Esbjerg for at åbne Plates. Foto: Fjodor Pedersen.
Når Lars selv går på restaurant, kigger han altid på vinkortet først
Charlotte Albrechtsen (i midten) er klar til sit sjette The Tall Ships Races og glæder sig til igen at mødes med erfarne og nye forbindelsesofficerer. Foto: Esbjerg Kommune.
Charlotte går ombord for sjette gang: Frivillig til The Tall Ships Races siden 1993
Syddansk Universitet i Esbjerg. Pressefoto.
Rekordstor interesse for SDU – og psykologi i Esbjerg vækker opsigt
ErhvervsAkademi Sydvest i Esbjerg. Arkivfoto.
Finans og byggeri hitter - men akademi oplever paradoks
– Jeg vil se hele verden fra dækket af et skib, siger Lullu-Andrea.
Lullu-Andrea fra Esbjerg skal sejle på legendarisk fuldrigger
Esbjerg City Half. Pressefoto.
Deltagerrekord til Esbjerg City Half 2025
Borgere og besøgende i Ribe kan se frem til en ny, kunstnerisk belysning af Ribe Domkirke. En opgave, som skal løses med respekt for Ribes middelalderlige bykerne. Foto: Esbjerg Kommune.
Ny lyskunst skal få Ribe Domkirke til at gløde i mørket
Gadens Burger. Foto: Line Tausen.
Pattegris, pizza og tacos: Suset er også en gastro-festival
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist. Foto: Esbjerg City.
Populær vippebænk ødelagt i Kongensgade: - Det er virkelig ærgerligt og trist

Det sker i Esbjerg

488447527_1317016117137585_1232895412729801898_n
Jesper Iversen
Inge Ellegaard: Billeddomino, Esbjerg Kunstmuseum, fernisering 21. marts 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Inge Ellegaard: Billeddomino
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

Den gamle rugbrødsfabrik i Morsøgade er et af de spots, som Henrik List fremhæver. Foto: Fjodor Pedersen.
Mit Esbjerg - forfatter Henrik List
_DSC3500
Østerbyen og Måde er fyldt med tidslommer
Boretårnet er qua sin beliggenhed på hjørnet af Gl. Vardevej og Fanøgade vel ikke en rigtig havneknejpe, men den er det i ånden. Arkivfoto: Fjodor Pedersen.
Henne om hjørnet - i Havnebyen
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!