KV25: Liberal Alliance har valgt spidskandidat

Peter Nikolajsen er blevet valgt som spidskandidat for Liberal Alliance i Esbjerg Kommune til kommunalvalget 2025. Han satser på, at partiet kan opnå valg for første gang nogensinde og vil stå for en konstruktiv, men kritisk, tilgang til politikken i kommunen.

Liberal Alliance i Esbjerg Kommune har netop i går valgt Peter Nikolajsen som partiets spidskandidat til kommunalvalget i november 2025.

Peter Nikolajsen, en dedikeret og loyal fortaler for liberale værdier, har siden 2012 været en aktiv og engageret del af Liberal Alliance, skriver partiet i en pressemeddelelse.

– Peter har gennem mange år bidraget til det politiske arbejde både lokalt og regionalt, hvor han har arbejdet utrætteligt for at fremme Liberal Alliances mål om personlig frihed, økonomisk ansvarlighed og et mere effektivt og mindre bureaukratisk Danmark. Som spidskandidat har han en klar ambition om at gøre en forskel for Esbjerg Kommune og sikre, at kommunen bliver et attraktivt sted at bo og arbejde for både nuværende og kommende generationer, skriver partiet.

Peter Nikolajsen er 69 år gammel, men fortsat aktiv på arbejdsmarkedet, hvor han er sektionsleder ved Vindmøllen, der hjælper udsatte unge ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse (dem som vandt Kronprinsparrets Stjernedryspris sidste år).

Han er gift med Hanne Kirketerp Nikolajsen, har to børn fra tidligere ægteskab samt to bonusbørn.

Parti har aldrig tidligere opnået valg
Den nyvalgte spidskandidat ser frem til at kæmpe for et sæde i det kommende byråd, som der er valg til om lige godt et år; tirsdag den 18. november 2025.

– Jeg er dybt beæret over tilliden, som medlemmerne har vist mig ved at vælge mig som spidskandidat. Jeg glæder mig til at arbejde for et mere liberalt Esbjerg, hvor vi sætter borgerne først, skaber bedre vilkår for erhvervslivet og sikrer en ansvarlig brug af skatteborgernes penge. Min vision er en kommune, hvor den enkelte har friheden til at træffe sine egne valg og tage ansvar for sit eget liv, samtidig med at vi passer godt på de mest udsatte i vores samfund, siger Peter Nikolajsen.

Liberal Alliance har aldrig tidligere opnået valg til byrådet i Esbjerg Kommune, men partiet var repræsenteret i et års tid ved Bente Bendix Jensen, der var skiftet fra Venstre, fra august 2015 til valgperiodens udløb ved nytår 2016.

Til EsbjergLiv.dk fortæller Peter Nikolajsen, at han er fortrøstningsfuld i forhold til, at partiet kan få mindst ét mandat ved næste års valg:

– Nu er der jo længe til endnu, og meget kan ske – også landspolitisk, hvor svingningerne jo typisk smitter af på lokalvalgene – men jeg er optimistisk omkring, at vi kan opnå et til to mandater, siger han.

Planen er til dels klar
En klar kommunikation og en konstruktiv tilgang skal sikre vælgernes gunst.

– Jeg har det sådan, at man ikke kommer nogle vegne ved bare at skyde alting ned, hvis man ikke selv har bedre alternativer til konkrete problemstillinger. Det er ikke det samme som at sige, at vi ikke vil være kritiske overfor fx antallet af offentlige ansatte i kommunen, men vi skal kunne komme med konstruktive alternativer til andre eller bedre måder at køre tingene på, siger Peter Nikolajsen, der ser frem til at komme ud og møde esbjergenserne på gaden, når det for alvor går løs med valgkamp efter sommerferien næste år.

– Selvom vi også vil være synlige online, så er det nu engang noget andet at komme ud og snakke med folk i virkeligheden og deltage i paneldebatter. Det glæder jeg mig til.

Liberal Alliance i Esbjerg har endnu ikke resten af opstillingslisten klar, men vil løbende melde navne ud. I første omgang nedsættes to arbejdsgrupper, som dels skal sammensætte en køreplan for aktiviteter i valgkampen og dels få sammenfattet de politiske mærkesager og nedslagspunkter, som partiet vil slå på i valgkampen.

Partiet indgår i valgforbund med De Konservative, Danmarksdemokraterne og Venstre samt De Radikale.

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Carolyne Kaddu Rasmussen. Pressefoto.
Kvindedag med prisuddeling og en vild familiehistorie
Top-tre over udlån af romaner på Esbjerg Kommunes Biblioteker.
En bog skiller sig ud på bibliotekets top-ti
Cheftræner Jesper Holm, Ribe-Esbjerg HH.
Ribe-Esbjerg henter stærk nordmand fra næste sæson
Faustix. Pressefoto.
Decibel forvandler Tobakken til Danmarks fedeste natklub
Karoline Ølgaard Kjærgaard og Bue Nielsen, Esbjerg Filmværksted.
Bue og Karoline vil gøre Esbjerg til filmby - deler du samme interesse?
havneudvidelse01
Investorer går ombord i Esbjerg Havns udvikling
Sine Grønberg, N1. Pressefoto.
Esbjergenser får ansvaret for 800.000 el-kunder
Gilli. Pressefoto.
Wauw: Nu kan du vinde to billetter til udsolgt koncert med Gilli, Benny Jamz og Icekiid
Carter Johnson er ny mand i Esbjerg Energy. Foto: Maine Mariners.
29-årig canadier til Esbjerg Energy
Kaja Kamp liggende på halgulvet, men det var Team Esbjerg, der var ovenpå i dagens kamp. Foto: Johnny Tauman.
Massakre da Team Esbjerg bankede Silkeborg-Voel
Lucky Cat. Kinesisk nytår på Hanzō. Pressefoto.
Her kan du fejre det kinesiske nytår midt i Esbjerg
Kim Thøisen, lektor ved Erhvervsakademi SydVest. Foto: Henrik Boulund Meng Hansen
Kåret som årets underviser: Nu kan Kim vinde 500.000!

Det sker i Esbjerg

Esbjerg Energy. Foto: Metalligaen.tv
Esbjerg Energy - SønderjyskE
Michael-Falch_w2
Michael Falch - Drømmetur
THE WADDEN SEA PRINTS 2
The Wadden Sea Prints – Udstilling på Myrthuegård

Anbefalet

Kellermensch i Musikhuset Esbjerg. Foto: Fjodor Pedersen.
Leder: Det klinger lidt hult, når mediemastodonten hylder kulturlivet
Mathias Karlskov, daglig leder i Collabo, skal på jobjagt, når butikken lukker den 31. januar. Foto: Fjodor Pedersen.
Ny butikslukning gør Esbjerg mindre mangfoldig
Billede taget Nytårsaften 2002 fra Kollektivhuset. Foto: Henriette Brogaard.
Henrik List: Jeg savner nødraketterne over Vesterbyen ...
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerstof
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

GÅ ALDRIG GLIP AF NOGET!

Få vores GRATIS nyhedsbrev 3-4 gange om ugen ...

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.