En 20-årig kvinde blev onsdag udsat for blufærdighedskrænkelse ved Grundtvigskirken. Nu efterlyser politiet vidner – især tre fiskere.
En 20-årig kvinde blev onsdag udsat for blufærdighedskrænkelse ved Grundtvigskirken. Nu efterlyser politiet vidner – især tre fiskere.
En 20-årig kvinde blev onsdag eftermiddag udsat for en blufærdighedskrænkelse ved en bænk over for Grundtvigskirken i Esbjerg.
Episoden fandt sted mellem klokken 17.15 og 17.45, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.
En 24-årig mand er sigtet i sagen. Ifølge politiet kender de to parter hinanden i forvejen.
– Vi har været i kontakt med både forurettede og den formodede gerningsmand. Han er sigtet, og vi efterforsker nu sagen, siger politikommissær Morten Alslev Skaarup.
Politiet understreger samtidig, at der ikke er tale om en tilfældig hændelse, og at borgerne derfor trygt kan færdes i området.
Lystfiskere kan have set det hele
Særligt tre mænd, der onsdag stod og fiskede ved Lergravsøen nær Ribegade, kan have gjort vigtige observationer.
Dem vil politiet meget gerne i kontakt med.
Sådan beskrives den sigtede
Den 24-årige mand var iført:
- Sort og blå jakke
- Sorte bukser
- Sort kasket med hvidt logo
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.































