Vejdirektoratet bygger nu en ladepark med seks ladepladser på hver af rastepladserne.
Vejdirektoratet bygger nu en ladepark med seks ladepladser på hver af rastepladserne.
Vejdirektoratet bygger nu en ladepark med seks ladepladser på hver af rastepladserne.
Vejdirektoratets entreprenør sætter nu gang i arbejdet med at bygge ladeparker på rastepladserne Harte Nord og Harte Syd på Esbjergmotorvejen.
I dag er der to ladepladser på hver af rastepladserne vest for Kolding, men fra 4. kvartal 2025 kan endnu flere elbilister lade op på samme tid.
– Vi udvider kapaciteten, så endnu flere elbilister kan svinge ind forbi rastepladserne og lade deres biler op på farten. I dag er der kun to ladepladser med en effekt på op til 110 kW på hver af rastepladerne, hvor der i fremtiden vil være seks lynladepladser med en effekt på op til 400 kW. Dermed kan vi servicere endnu flere elbilister endnu hurtigere, fortæller projektleder Jonas Johnsen fra Vejdirektoratet.
E.ON fortsætter som ladeoperatør på begge rastepladser, og det vil derfor være deres ladestandere, som elbilisterne kan lade op ved.
Ladeparkerne bliver overdækket, så trafikanterne kan stå i ly for regn og sol under opladningen. Desuden kommer der til at være solceller på overdækningerne, som skal bidrage til den grønne omstilling.
Fakta om ladeparkerne
Entreprenør Mads Nielsen er hovedentreprenør på opgaven med at bygge de to ladeparker, og DAV Nordic står for etableringen af overdækninger med solceller.
Hver lynlader, der servicerer to ladepladser, har en effekt på op til 400 kW.
Minimum to af ladepladserne er til lange køretøjer såsom varevogne og biler med campingvogn eller trailer.
Læs mere om de offentlige lynladere: Ladeinfrastruktur | Vejdirektoratet



































