Marketing-studerende blev undervist af TikTok-fænomen

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

På uddannelsen til markedsføringsøkonom på ErhvervsAkademi Sydvest fik en flok overraskede studerende TikTok-stjernen Emilie Brooklyn som gæsteunderviser.

Der er vist efterhånden ingen tvivl om, at sociale og digitale medier er dagsordensættende som aldrig før. Af samme årsag er influencere og internetfænomener blevet noget, man i en marketing-kontekst er begyndt at tage dybt seriøst – både i erhvervslivet og på de uddannelsesinstitutioner, der underviser i markedsføring.

Sådan en institution er ErhvervsAkademi Sydvest i Esbjerg. Og her vil de gerne have eleverne så tæt på den virkelige verden som mulig.

Og det kom de overraskede studerende, da de for nogle uger siden havde besøg af en gæstelærer med millioner af visninger på TikTok, skriver Mediet Markedsføring.

Her var det danske internet-fænomen Emilie Brooklyn nemlig med online i en timelang undervisning i faget “Digital marketing”.

Det fortæller Heidi Bisgaard Birkler, der er underviser i digitale strategier på ErhvervsAkademi SydVest.

– Det var et vildskud, da jeg skrev til hende, men så skrev hun bare hurtigt tilbage. Jeg var lidt i tvivl, om det kunne lade sig gøre, men allerede efter min første samtale med hende kunne jeg mærke, at det var dybt seriøst, siger hun til mediet, og fortsætter:

– Jeg forstår godt, hvorfor hun har over 50 millioner visninger på sociale medier. Hun arbejder sin røv i laser og er vildt kompetent, udtaler Heidi Bisgaard Birkler.

Én af de allerstørste
Underviseren fortæller endvidere, at EA SydVest holder et skarpt øje med, hvem og hvad der kan give inspiration til eleverne, og her var hun på et tidspunkt faldet over Emilie Brooklyn, der har over 610.000 følgere på TikTok, lige knap 300.000 følgere på Instagram og har millioner af visninger på sine dansevideoer.

Til Mediet Markedsføring udtaler Heidi Bisgaard Birkler, at det ikke var noget problem at fange elevernes opmærksomhed:

– Mine studerende har været ellevilde med det. De troede, jeg jokede, da jeg sagde hun ville være med online. Flere spurgte, om hun overhovedet er dansker. De kendte hende godt og havde set hende lave sin vindmølle-arme challenge (den video, der fik hende til at blive et hit, red.). De sad linet op, siger Heidi Bisgaard Birkler.

Helt konkret handlede undervisningen blandt andet om juridiske gråzoner for influencere. Om hvad der virker digitalt, også i samarbejdet med brands på de sociale medier – men lige så meget, hvad det faktisk kræver af arbejde at lykkes som influencer.

– Talent er én ting, men at være en arbejdsmyre koblet med det er vejen til at lykkes. Det er ikke bare et lucky strike. Hun (Emilie Brooklyn, red.) har spist, sovet, trænet rigtigt dag efter dag. Det er utroligt hårdt arbejde, og intet bliver serveret på et sølvfad, siger Heidi Bisgaard Birkler, der håber at kunne gøre brug af TikTok-stjernen en anden god gang.

ErhvervsAkademi Sydvest i Esbjerg. Arkivfoto.

Læs også:

Humor med hjerte: Studerende donerede overskud til god sag

Denne artikel er en lettere redigeret pressemeddelelse eller anden kort artikel.

Dagens top-3

Lis Agerup (tv) skulle ikke bruge mange overtalelsesevner for at få Denise Michael, indehaver af Boretårnet, med på idéen. Foto: Fjodor Pedersen.
Lis & Co. vil samle Esbjergs seniorer til nytårsfest
Per Lund Jensen står i baren på Horns Rev. Tidligere har han kørt taxa i 20 år og været offshore i ti. Foto: Fjodor Pedersen.
Per lokker borgmesteren og udfordreren på værtshus
Filosof Jakob Lovas. Foto: Kasper-Palsnov.
Ny motionsform i Esbjerg: Nu kan du gå til filosofi
Nyheder fra havnefronten. Fotos/Collage: Johnny Tauman.
Et mekka for færge-spotters
Pressefoto: Imerco.
Butik hylder "byens største julestjerne"
Olaf Rye, administrerende direktør, Rybners. Pressefoto.
Tre stærke skoler går sammen
Malthe Bjerregaard, fungerende formand for Ungebyrådet tager en sjov selfie med "kollegaerne" Mario Cercola og Andrea Pedersen. Foto: Fjodor Pedersen.
Det duftede af studieby - men der er plads til flere
SOSU-skolen, Gjesenglund Allé. Pressefoto.
Stor fusion på tegnebrættet
Irene Kubel Madsen fra Esbjerg er med i Robinson Ekspeditionen 2025. Foto: Pontus Rudolfson/Viaplay.
Irene om sit Robinson-exit: - Jeg var fysisk drænet
Andreas med forme. Foto: Johnny Tauman.
Andreas hjælper esbjergensere på ret fod
Karl Wallinius blev topscorer med seks mål. Arkivfoto: Johnny Tauman.
Ribe-Esbjerg HH fik store klø i Aalborg
Henny Reistad er på vej mod sit topniveau. Foto: Johnny Tauman.
Alle parametre bliver afgørende i nøglekamp

Det sker i Esbjerg

PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
_DSC2807
EfB - Kolding IF

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!