MOBILVERSION

9. februar 2026

Medarbejdere strandet på Fanø – færgerampe kollapset

Fanølinjen har måttet indstille sejladsen fra klokken cirka 23 - færgerampen på Fanøsiden er gået i stykker.

Fanølinjen har måttet indstille sejladsen fra klokken cirka 23 - færgerampen på Fanøsiden er gået i stykker.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Kørerampen er gået i stykker, og det skaber problemer ved Fanøoverfarten. På Fanølinjens hjemmeside fremgår det, at man på grund af tekniske problemer har indstillet driften – foreløbigt indtil første afgang tirsdag morgen kl. 4.50, hvor man forventer at kunne sejle igen – men kun med gående passagerer.

Som man kan se på billederne herunder, der er indsendt af en læser, er der tilsyneladende problemer med at hejse kørerampen. Dermed kan færgerne ikke lægge til.

Man har derfor været nødt til at aflyse de sidste afgange både til og fra Fanø mandag aften, hvilket har haft konsekvenser for flere passagerer. Ifølge EsbjergLiv.dk’s oplysninger er blandt andet tre medarbejdere i hjemmeplejen på Fanø blevet indlogeret på hotel for natten, da de ikke kunne komme hjem til fastlandet, hvor de bor.

Vinteren har generelt været hård ved overfarten, der også i sidste uge sejlede med forsinkelser og måtte aflyse flere afgange på grund af vejret.

Hvilken defekt, der har ramt kørerampen, vides ikke pt, men det er ikke mere end et par år siden, at en stor cylinder måtte udskiftes. Man kan holde sig opdateret om den aktuelle driftsstatus på Fanølinjens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Et sjældent syn – som påvirker sejladsen

Forlaget Læselyst
Del artiklen