GoCollective, det tidligere Arriva, har siden 2003 opereret tog mod både nord og syd fra Esbjerg. Nu kan det snart være slut.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har fået nok af aflysninger og forsinkelser hos togoperatøren GoCollective.
Derfor ønsker han, at selskabets togdrift overgår til DSB, oplyser han til TV Midtvest.
GoCollective, der tidligere hed Arriva, står for omkring en fjerdedel af jernbanenettet i Danmark og transporterer årligt omkring ti millioner passagerer.
Selskabet har dog i længere tid været udsat for kritik – senest efter 46 aflysninger på Thybanen i løbet af en enkelt uge.
– Selskabet bryder kontrakten, og derfor ønsker jeg på fredsommelig vis at lave en overdragelse til DSB, siger ministeren, der samtidig forventer, at overdragelsen vil koste “mange hundrede millioner”.
Transportministeriet har bekræftet planerne over for DR Nyheder, men der er endnu ikke sat en dato for overdragelsen.
GoCollective har tidligere forklaret, at de mange aflysninger skyldes tekniske fejl og et stort antal togsæt på værkstedet.