En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at 670 børn i Esbjerg Kommune vokser op i familier, hvor økonomien ligger under det såkaldte minimumsbudget – det beløb, som eksperter vurderer er nødvendigt for at dække helt basale leveomkostninger.

Det svarer til 3,1 procent af kommunens børn. På landsplan drejer det sig om 42.280 børn, hvilket er en stigning på over 7.000 siden 2021.

Pengene rækker ikke til det mest nødvendige

Minimumsbudgettet beskriver det absolut nødvendige forbrug for en familie. Budgettet omfatter blandt andet mad, tøj, personlig pleje, transport, forsikringer og fritidsaktiviteter, men levner ikke plads til eksempelvis bil, ferie, alkohol eller tobak.

For en enlig mor med to børn lå minimumsbudgettet i 2024 på 17.626 kroner om måneden inklusive husleje.

– Det er et virkelig højt tal, og det bør vække bekymring, siger chefanalytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han understreger, at minimumsbudgettet kun dækker et meget beskedent forbrug.

– Det betyder, at du hurtigt vil lide store afsavn, hvis du skal klare dig for mindre end det.

Esbjerg ligger under landsgennemsnittet

På landsplan lever 3,8 procent af alle børn i familier med en økonomi under minimumsbudgettet.

I Esbjerg er andelen 3,1 procent, hvilket placerer kommunen under landsgennemsnittet.

Der er dog store forskelle fra kommune til kommune.

I Brøndby lever 8,2 procent af børnene under minimumsbudgettet, mens Dragør ligger lavest med 1,5 procent.

Især enlige forsørgere er pressede

Analysen peger på, at det især er enlige forsørgere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Samtidig viser beregningerne, at regeringens forslag om at halvere momsen på fødevarer og fjerne momsen på frugt og grønt isoleret set ville løfte næsten 5.000 børn over minimumsbudgettet. Andre dele af den kommende skattereform trækker dog i den modsatte retning.