MOBILVERSION

23. april 2026

Ny uddannelse på vej til Esbjerg: Vil uddanne lastbilfolk lokalt

Esbjerg kan være på vej til en ny erhvervsuddannelse. DEKRA har søgt om at udbyde vejgodstransport lokalt – i dag må elever tage til Fredericia.

Esbjerg kan være på vej til en ny erhvervsuddannelse. DEKRA har søgt om at udbyde vejgodstransport lokalt – i dag må elever tage til Fredericia.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg kan snart blive en uddannelse rigere.

Transport- og uddannelsesvirksomheden DEKRA har nemlig ansøgt om at få godkendt EUD-uddannelsen inden for vejgodstransport i byen. Bliver ansøgningen godkendt, vil det fremover være muligt at tage hele uddannelsen lokalt.

I dag er situationen en anden. Her skal elever til Fredericia for at gennemføre uddannelsen – en løsning, der ifølge ansøgerne kan være en barriere for flere.

Vil fjerne en barriere

Afdelingschef hos DEKRA, Mikael Falck, kalder ansøgningen et vigtigt skridt for området.

– Det handler om at skabe stærkere lokale muligheder. For unge og voksne, der ønsker en vej ind i transportbranchen. Og for de virksomheder, der hver dag har brug for kvalificeret arbejdskraft, skriver han i et opslag på LinkedIn.

Uddannelsen har tidligere været udbudt lokalt, men forsvandt, da AMU-Vest gik konkurs.

Stærk lokal opbakning

Ifølge DEKRA er der bred opbakning til planerne fra både virksomheder, samarbejdspartnere og politisk hold.

Det peger på et konkret behov – både for flere uddannelsesmuligheder i området og for arbejdskraft til transportbranchen.

Sommerliv 2026

Nu afventer virksomheden myndighedernes afgørelse.

Hvis ansøgningen bliver godkendt, vil det betyde, at Esbjerg igen kan tilbyde en fuld erhvervsuddannelse inden for vejgodstransport.

Del artiklen